![]()
15
| 2 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
reaktion på et genkendeligt klinisk problem, f.eks
mistanke om dyb venetrombose, som kræver en kli-
nisk intervention. Testen kan være et spørgeskema,
en blodprøve, en funktionsmåling eller billeddiag-
nostik, som udføres for at påvise eller udelukke den
pågældende tilstand. Referencestandarden kan være
en undersøgelsestype, en gruppe af undersøgelser
eller resultater fra opfølgende kliniske observa-
tioner. Studieobjektets (indekstestens) træfsikkerhed
udtrykkes som graden af overensstemmelse mellem
oplysninger fra indekstest og referencestandard.
Træfsikkerhed kan beskrives kvantitativt ved hjælp
af parametre som sensitivitet, specificitet, likeli-
hood- og odds ratioer, positive og negative predik-
tive værdier, areal under ROC kurver mm.
Hvad er det for metodologiske mangler som kriti-
kerne har peget på, og hvad kan der gøres for at
afhjælpe dem? Det har vist sig at publikationer fra
selv ansete videnskabelige tidsskrifter kan mangle
elementære oplysninger om studiedesign, patient-
population, metodevalg og databehandling (5). En
metodologisk svag publikation kan vildlede den
ukritiske læser og være ubrugelig som kildemate-
Figur 2. Prototypisk diagram til tydeliggørelse af design og patientflow i diagnostiske studier.
General example
Eligible patients
n=
Excluded patients
Reasons n=
Index test
n=
Abnormal result
n=
No reference standard
n=
Normal result
n=
No reference standard
n=
Inconclusive result
n=
No reference standard
n=
Reference standard
n=
Reference standard
n=
Reference standard
n=
Inconclusive
n=
Inconclusive
n=
Inconclusive
n=
Target condition
present
n=
Target condition
absent
n=
Target condition
present
n=
Target condition
absent
n=
Target condition
present
n=
Target condition
absent
n=
