Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 16, 2004 - page 13

13
| 2 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
*for Dansk Selskab for Klinisk
Biokemis arbejdsgruppe til
fremme af evidensbaseret
anvendelse af klinisk bioke-
mi. Gruppens øvrige medlem-
mer er: Per E. Jørgensen, Lone
G.M.Jørgensen, Jonna Skov
Madsen, Torben B. Larsen og
Jørgen Hilden.
Evidensgrundlaget for diagnostik bør forbedres.
Det er konklusionen af en årrækkes internationale,
kritiske analyser af diagnostiske studier. Kritikkens
hovedpunkter er:
• Mange publikationer om diagnostiske undersø-
gelsers evne til at klassificere korrekt (diagno-
stisk træfsikkerhed), imødekommer ikke grund-
læggende metodologiske krav. Dette kan føre
til forkerte, oftest for optimistiske vurderinger
af den pågældende test. Metodologiske mang-
ler forringer også værdien af metaanalyser og
systematiske reviews af den diagnostiske littera-
tur.
• Mange nye undersøgelser tages i brug uden
metodologisk acceptable vurderinger af den
pågældende undersøgelses konsekvenser for
patienten (outcome).
• Kravene til de evalueringsprocesser, som nye
undersøgelser bør gennemgå før de tages i brug
i klinisk praksis, bør tydeliggøres med henblik på
at forebygge et overflødigt forbrug og uhensigts-
mæssige, i værste fald skadelige konsekvenser.
En aktuel undersøgelse af danske klaringsrappor-
ter(1), som understøtter kritikken af det mangelfulde
evidensgrundlag for brugen af diagnostiske under-
søgelser, vil blive omtalt i næste nummer af Klinisk
Biokemi i Norden. Endvidere planlægges et bidrag
fra DSKB arbejdsgruppen om diagnostiske strategier
og outcome. Formålet med nedenstående indlæg er
at redegøre for STARD (akronym for STAndards for
Reporting of Diagnostic accuracy).
Når det gælder terapi er arbejdet med at forbedre
evidensgrundlaget længere fremme såvel metodolo-
gisk som organisatorisk. Derfor har det været nær-
liggende for initiativtagerne til STARD, at overføre
nogle af de principper og metoder som har vist sig
effektive, fra det terapeutiske til det diagnostiske
område.
Forbilledet for STARD er CONSORT (akronym
for CONsolidated Standards Of Reporting Trials).
CONSORT har vundet udbredt tilslutning og har
ført til forbedret tilrettelæggelse og rapportering
af randomiserede, kontrollerede undersøgelser af
terapeutiske interventioner (2). STARD gruppen har
nu fremlagt to artikler, som i begyndelsen af 2003
blev publiceret i indflydelsesrige medicinske tids-
krifter, deriblandt BMJ, JAMA, Annals of Internal
Medicine, Radiology og Clinical Chemistry (3,4). De
to artikler er frit tilgængelige på http://www.clin-
chem.org/cgi/content/full/49/1/1 og http://www.
clinchem.org/cgi/content/full/49/1/7. STARD grup-
pens hjemmesidde findes på http://www.consort-
statement.org/stardstatement.htm.
Formålet med STARD initiativet er at forbedre
afrapporteringen af studier om diagnostiske under-
søgelsers træfsikkerhed. Udtrykket diagnostisk træf-
sikkerhed (diagnostic accuracy) refererer til en tests
evne til at identificere en given klinisk tilstand. En
test er en procedure som udføres for at få yderligere
oplysninger om en patients helbredstilstand. Den
tilsigtede forbedring af rapporterne skal føre til
fyldestgørende beskrivelser, så læseren får præsen-
teret et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere bias og
andre mulige kilder til begrænsning af resultater-
nes almene gyldighed. STARD initativets vigtigste
produkt er en checkliste (Fig 1), hvis tilblivelse og
funktion omtales nærmere i det følgende.
Studier af diagnostiske tests træfsikkerhed går ud
på at sammenligne resultaterne fra en eller flere
tests med resultater fra en referencestandard (guld-
standard). De relevante undersøgelser udføres som
Diagnostik: nye metodologiske initiativer
Erik Magid*, Klinisk biokemisk afdeling, Amager Hospital
email: magid@dadlnet.dk
1...,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12 14,15,16,17,18,19,20,21,22,23,...36
Powered by FlippingBook