![]()
16
| 2 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
riale, specielt til metaanalyser og andre oversigter.
Lijmer et al. har ydermere påvist at bestemte typer
af metodologiske mangler er associeret med over-
vurderinger af den pågældende tests diagnostiske
ydeevne (6). Der er således et klart behov for for-
bedring, hvilket flere internationale professionelle
grupper har erkendt.
Man ved fra CONSORT initiativet at en positiv
effekt kan opnås ved anvendelse af en checkliste,
som viser de vigtigste metodologiske elementer en
rapport bør forholde sig til (2). Tidsskriftet Clinical
Chemistry har siden Januar 2001 i sin forfatterin-
struks inkorporeret en checkliste som specielt tager
sigte på at forbedre kvaliteten af manuskripter om
den diagnostiske træfsikkerhed af laboratorieunder-
søgelser (7). STARD initiativet har ført til en mere
bredt anvendelig og bedre understøttet checkliste,
der er sikret hurtig udbredelse gennem deltager-
kredsen, som foruden repræsentanter for epidemio-
logisk, biostatistisk og forskningsmæssig ekspertise
også tæller chefredaktører fra indflydelsesrige tids-
skrifter som JAMA, BMJ og The Lancet. Checklisten
har fået sin nuværende form (Figur 1) efter gennem-
gang af et omfattende kildemateriale, fremlæggelse
og drøftelse ved STARD gruppemødet i Amsterdam,
september 2000, og efterfølgende yderligere modi-
fikationer på grundlag af bl. a. bidrag via projektets
hjemmeside, som fortsat vil være åben for kritiske
kommentarer og forbedringsforslag.
STARD gruppens materiale omfatter foruden
checklisten også et prototypisk flow diagram (Figur
2). Det anbefales at tydeliggøre studiets design og
strømmen af undersøgte patienter ved hjælp af en
figur, idet rapportering ofte har været mangelfuld
på netop disse områder. I ledsagedokumentet (4)
redegøres for rationalet bag de enkelte punkter i
checklisten og for den underbyggende evidens.
En spansk forskergruppe har allerede leveret den
første dokumentation for en positiv effekt af STARD
initiativet (8).
Referencer
1. Jørgensen PE, Madsen JS, Jørgensen
LGM, Larsen TB, Hilden J, Magid E.
Klaringsrapporterne 1996-2001: Lave anførte
evidensniveauer for den diagnostiske træfsik-
kerhed af anbefalede biokemiske undersøgel-
ser. Ugeskr Læg 2004;18:1667-70.
2. Moher D, Jones A, Lepage L, for the CONSORT
group. Use of the CONSORT statement and
quality of reports of randomised trials.
A comparative before-and-after evaluation
JAMA 2001;285:1992-5.
3. Bossuyt PM, Reitsma JB, Bruns DE, Gatsonis
CA, Glasziou P, Irwig LM, Lijmer JG, Moher
D, Rennie D, de Vet HCW, for the STARD
group. Towards complete and accurate repor-
ting of studies of diagnostic accuracy: the
STARD initiative. BMJ 2003; 326(7379):41-4.
4. Bossuyt PM, Reitsma JB, Bruns DE, Gatsonis
CA, Glasziou P, Irwig LM, Moher D, Rennie D,
de Vet HCW, Lijmer JG. The STARD statement
for reporting studies of diagnostic accuracy:
Explanation and elaboration. Ann Intern Med
2003;138(1):W1-12.
5. Reid MC, Lachs MS, Feinstein AR. Use of
methodological standards in diagnostic test
research. Getting better but still not good.
JAMA 1995;274:645-51.
6. Lijmer J, Mol BW, Heisterkamp S, Bonsel
GJ, Prins MH, van der Meulen JHP, Bossuyt
PMM. Empirical evidence of design-related
bias in studies of diagnostic tests. JAMA
1999;282(11):1061-66.
7. Bruns DE, Huth EJ, Magid E, Young DS.
Toward a checklist for reporting studies of
diagnostic accuracy of medical tests. Clin
Chem 2000;46(7):893-895.
8. Lumbreras-Lacarra B, Ramos-Rincon JM, Her-
nandez-Aguado I. Methodology in diagnostic
laboratory test research in Clinical Chemistry
and Clinical Chemistry and LaboratoryMedicine.
Clin Chem. 2004 Mar;50(3):530-6.
