![]()
12
| 2 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
var der stuvende fuldt på alle restauranter på torvet,
snak, latter og musik.
En enhed af kultur, viden og samvær med men-
nesker kom til at præge hele kongresperioden for
mig.
Målet med planlægningen af sessionerne har været
at give en oversigt over området med særligt henblik
på klinik, epidemiologi og diagnostik. Det understre-
gede det centrale i klinisk biokemi: at vi tilhører et
forskningstungt, klinisk diagnostisk speciale.
Johan Stenflos gennemgang af den imponerende
koagulationsforskning i Lund understregede dette
aspekt: omhyggelig grundforskning der har ført til
store diagnostiske og terapeutiske landvindinger.
KBN’s redaktion har besluttet at lave et supplement-
snummer om koagulationsforskningen i de nordiske
lande. Nummeret planlægges udsendt i foråret 2005.
Katrin Pütsep holdt på vegne af den sygemeldte
Hans G. Boman en forelæsning om antibakteri-
elle peptider. Hele forskningen udsprang fra det
enkle spørgsmål: Hvorfor får insekter ikke masser
af infektioner? De har jo hverken cellulær eller
humoral beskyttelse mod bakterier, som vi har det.
Men de har effektive antibakterielle peptider, som
beskytter dem – og gruppens forskning har vist, at
vi såmænd deler dette system med bananfluen.
Gribende var også historien om isoleringen af
Cecropin P1 fra 100 kg (!) svinetarm. Man kan
forestille sig stanken i laboratoriet. Det har siden
vist sig, at det renfremstillede peptid stammede fra
Ascaris nematoder, som havde inficeret svinene.
Antibakterielle peptider burde være ideelle læge-
midler, og der arbejdes også med at udvikle dem til
brug som farmaka.
Katrin Pütsep fra Karolinska Instituttet, der blev præ-
senteret som Hans Bomans videnskabelige barne-
barn, holdt forelæsningen for ham: elegant, morsomt
og afslappet. Det var i sig selv en fornøjelse.
Sessionen om Alzheimers sygdom var også frem-
ragende. Fra at være en ren klinisk diagnose,
som undertiden først blev stillet efter døden, kan
man nu måle biokemiske markører som total-Tau,
phospho-Tau og Ab42 i spinalvæsken. Derimod er
undersøgelse af Apo E ikke praktisk anvendeligt.
Hovedproblemet er imidlertid, at diagnosticere AD
på et tidligt tidspunkt, hvor sygdommen fremtræder
som Mild Cognitive Impairment (MCI). Behandling
skal sættes ind her, hvis den skal være effektiv,
men kun 10-25% med MCI udvikler demens. En
tidlig og korrekt diagnose er derfor helt nødvendig
for en effektiv behandling af AD, som vil få store
konsekvenser, ikke alene på grund af de store men-
neskelige lidelser, sygdommen medfører, men også
fordi plejen af patienterne er meget krævende og
økonomisk belastende for samfundet.
Der var andre interessante sessioner. Et diagnostisk
forum ledet af Ebba Nexø beskæftigede sig med den
vanskelige diagnose cobalaminmangel og redegjor-
de smukt for MMA’s begrænsede anvendelighed.
Det er altid dejligt at få sine fordomme bekræftet.
Holo-TC (transcobalamin mættet med B12) repræ-
senterer den del (ca. 30%) af plasmaets cobalamin,
som kan udnyttes af cellerne. Det er en meget
lovende markør, som måske kan erstatte måling
af Cobalamin, MMA og t-Homocystein. Muligvis
kan den også erstatte Schilling Testen, som næsten
ingen laver mere og som var ganske nyttig i diag-
nostikken.
Det var en meget velplanlagt og spændende kon-
gres, karakteriseret dels af den kliniske side af vort
speciale dels af en gennemgang af den udvikling,
som vi kan forvente det kommende årti. Man kunne
blot ønske, at den havde strakt sig over en dag
mere, så man kunne nå nogle flere sessioner. Og så
havde jeg vældigt svært ved at bruge programmet,
hvor der manglede et udtømmende register.
Kongresbanketten i Slakthuset var forrygende.
Hvilke andre kongresser indledes af præsiden-
tens eget band med ham selv som forsanger?
Underholdningen af Steffen og Jim var professionel
og Joyce Carlsson en meget elegant toastmaster.
Kære venner i Skåne – det gjorde I godt!
