42 |
KliniskBiokemi i Norden · 2 2014
bedre til Crohns sygdom end til colitis ulcerosa.Der
er i forhold til diagnose, data som peger på, at oro-
somucoidKANanvendes.Datakan ikkedirekte sam-
menlignesmed tilsvarende forCRP,mengenerelt ser
det ud til, at ESR er bedre endorosomucoid (1,2,4).
Biokemiskemarkører som endel afmonitorerin-
gen af sygdomsaktivitet i IBD
Manved fraen række studier, atpatientermedklinisk
ogendoskopisk sygdomsaktivitetofterehar forhøjede
værdier af inflammatoriske biomarkører, bådeCRP,
orosomucoidogESR (2,5-8).
For orosomucoid og IBD er der vist signifikant
sammenhængmellem forhøjet orosomucoidogCRP
og sygdomsaktivitet af IBD (1, 2). Endel undersøgel-
ser har vist en klar sammenhængmellemmiddel til
svær aktivitet af Crohns sygdom og forhøjet CRP.
Der er en mindre klar sammenhæng mellemmild
til moderat sygdomsaktivitet i colitis ulcerosa og
forhøjet CRP, om end der ses en tendens til forhøjet
CRP ved svær colitis ulcerosa (1,3,4,6,7). Samtidig
er sammenhængen mellem inflammatoriske bio-
markører og sygdomsaktivitet meget afhængig af
sygdomslokalisation. Ikke usædvanligt ser man ret
udtalt inflammation ved Crohns sygdom i tyndtar-
men uden et korrelerende biokemisk respons (9,10).
I forhold til valg af parametre peger de fleste studier
på, atCRPbedst korrelerermedkliniskog endosko-
pisk sygdomsaktivitet, ogder foreliggerogsådata, der
peger påESR som inflammatoriskbiomarkør (10).
Kan sygdomsforløbet forudsiges vedmåling af
biokemiskemarkører?
Forløbetmed IBD ermeget variabelt og uforudsige-
ligt, og for patienten og klinikeren ville det være af
stor betydning, hvis sygdomsaktivitet kunne detek-
teres så tidligt, at behandlingsmæssig intervention
kunne iværksættes.Detkunne sikreetmereoptimalt
forløbmed færre sygdomskomplikationer. Der fore-
ligger flere prospektive studier, hvor man har fulgt
kohorter af patientermedCrohns sygdom ogmoni-
toreret biokemi og klinisk aktivtet. I et studiemed i
alt 41 patienter fik 17 tilbagefald af sygdommen, og
man fandt, at ESR og orosomucoid bedst diskrimi-
nerede, i forhold til hvem der fik tilbagefald (11). To
senere studier med flere patienter viste, at CRP og
Normal colon.
Crohns sygdom i colon.
Crohns sygdom
i tyndtarm.
Colitis ulcerosa.
