![]()
17
- den nødvendige fritid knyttet til sponsorerede
forskningsresultaters publikationsform ikke beg-
rænses, hverken via pres fra donors side, eller ved
modtagerens selvpålagte censur.
Tilbageværende problemer
I Danmark er det største, tilbageværende etiske pro-
blem ved eksternt støttet sundhedsfaglig forskning,
og her især lægemiddel- og apparaturforskning,
forvridningen af det forskningspolitiske rum, dvs. at
visse forskningsområder forsømmes, fordi de
offentlige støttemuligheder er så små, at industrien
fylder en stor af dette vacuum med sin støtte til
egne naturlige forskningsområder.
Et andet problemfelt er biobanker og deres kom-
mercialisering over for offentlig drift af disse, med
overhead- indtægter ved ekstern udnyttelse.
Hvad bør institutioner gøre for at sikre forsk-
ningsfriheden?
Ved aftaler om ekstern finansiering af projekter til
undersøgelser af apparatur eller lægemidler bør føl-
gende punkter være afklaret i en kontraktlignende
aftale:
- Rollefordelinger for forsker og donor på områderne
forsøgsplan; deponering af rådata hos begge parter;
ret til uafhængig publikation for begge parter, hvis
enighed om en fælles publikation ikke kan opnås etc.
- Åbenhed om ekstern støtte over for både forsøgs-
deltagere, videnskabsetiske komitéer, og offent-
ligheden.
- Ekstern økonomisk støtte til et projekt placeret i
en lokal institut- eller afdelingsbaseret forsk-
ningsfond og ikke udbetalt som personlig støtte
til forskerne.
Litteratur
1. Council of Europe.Convention on Human Rights
and Biomedicine. Oviedo, 1997.
* I Danmark er en sådan blokering forbudt, som
led i det lovbaserede videnskabetiske komitésy-
stem, og forskningsfriheden forvaltes i tvivls-
tilfælde af Den Centrale Videnskabsetiske Komité
iflg. Vejledning fra november 2000.
| 1 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
