![]()
16
At sponsorere, sponsor og
sponsorat er fra kommercielt
engelsk gledet ind i nordiske
sprog, uden at der – i hvert
fald på dansk – er skabt et
klart definitorisk grundlag for
disse sammenknyttede ord.
Resultatet er det forudsigelige,
at ordene i dag benyttes inden
for et betydningsspektrum, som spænder fra ”at
være købt af industrien” til ”at have modtaget eks-
tern støtte fra private kilder”. Ordet sponsorere er
afledt af det latiske spondere (love, forsikre), men
som det ses hjælper denne etymologiske viden os
ikke. I stedet bør vi præcisere sponsorere nærmere i
en nutidig betydnings-sammenhæng, dvs. tage
udgangspunkt i semantikken. Og her betyder ordet i
sammenhænge som fx sportsarrangementer og
rockkoncerter, at et navn eller logo knyttes til en
ydelse eller et arrangement, med sponsors direkte
sigte på en markedsudvidende indsats over for
grupper, som ellers ikke er knyttet til produktet eller
ydelsen i sig selv.
I sundhedsvæsenet og dets videnskabelige institut-
ter og afdelinger møder vi sponsorering i snævrere
former, ofte eufemistisk benævnt støtte selv om
vi også her finder elementer af langsigtet salgs-
fremme, når sundhedsfaglige interventioner som
diagnostik og behandling indgår i enten institutio-
nernes forskning eller i deres indkøb af apparatur
eller lægemidler.
Ekstern støtte fra private kilder
Støtte fra kommercielle kilder ydes ofte over for
mindre, professionelle målgrupper, fx lægemiddel-
eller apparaturindustris støtte til videnskabelig kon-
gresser og møder. Her er den logo- og navnebårne
støtte ikke langt fra fodbold- og håndboldtrøjers
funktion som plakatsøjler.
Mere direkte støtte til videnskabelige institutioner
sker i form af økonomisk og anden støtte til fx kon-
trollerede gennemprøvninger af nyt laboratorieud-
styr eller nye lægemidler. Sådanne undersøgelser er
påkrævet, men savner ofte uafhængige støttemulig-
heder fra universiteter og offentlige sygehuses ejere,
og i dette vacuum træder så industri og agenturer
ind, i håb om påvirkning af den støttede enhed i
deres indkøbs- og brugsstrategier.
Støtte til grundforskning eller klinisk forskning,
som intet har med giverens produkter at gøre, fore-
kommer også. Her er giveren ofte en stor nordisk
virksomhed, som ved siden af sin kommercielle
aktivitet står for en institutionaliseret kulturel ind-
sats, der tildeler firmaet en generel goodwill pga.
dets samfundsstøtte.
Forskningens frihed
Mulighederne for frit at vælge forskningsemner og
–metoder, alene begrænset af lovgivning, er des-
værre ikke en selvfølge i et globalt perspektiv, selv
om forskningsfriheden efter min mening bør vurde-
res på linie med den generelle ytringsfrihed og kun-
stens frihed. Et positivt skridt i Europa har været at
inkludere forskningsfriheden i Europarådets Bio-
etikkonvention (1) og her fremhæve den som et
samfundsgode. Forudsætninger for, at forsknings-
friheden fungerer som en gevinst for samfundet, er
flere: forskernes åbenhed, mediernes fair formidling
af forskningsresultater, og samfundets og spon-
sorernes respekt for forskernes intellektuelle
ejendomsret til deres ideer og resultater.
Inden for den sidstnævnte forudsætning udspiller
kravet om frihed og respekt sig på flere niveauer:
- rummet for de generelle idé- og udførelsesmulig-
heder, dvs. det såkaldte forskningspolitiske rum,
- rummet for et eksternt støttet, konkret projekt, fx
at dette rum ikke afkortes i brugsvarighed pga.
smugkik på intermediære resultater, at resultat-
vurderingen ikke påvirkes ved tryk fra donors
side, samt at donor ikke blokerer resultatpublice-
ringen pga. uønskede resultater.*
| 1 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
Sponsorater og forskningsfrihed
Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c. (Odense, Göteborg), FRCP.
