![]()
14
Tabel II.
Anvendte inklusions- og eksklusionskrite-
rier for artikler om klinisk biokemiske undersøgel-
sers diagnostiske ydeevne i årgang 1999 af Clinical
Chemistry og The Scandinavian Journal of Clinical
and Laboratory Investigation.
• Det skulle være en egentlig originalartikel.
Ledere, oversigtsartikler, indlæg fra konferencer,
letters, tekniske noter og lignende blev ikke med-
taget.
• Abstract skulle angive, at artiklen belyste en kli-
nisk biokemisk undersøgelses evne til at adskille
personer med en bestemt sygdom fra personer
uden sygdommen.
• Den undersøgte gruppe skulle bestå af mindst 25
personer.
• Designet skulle svare til den direkte diagnostiske
metode, hvor den diagnostiske test udføres på en
relevant patientpopulationen, der præsenterer sig
med et klinisk problem, og som rubriceres ved
hjælp af en referencetest.
• Artiklen behøvede ikke anføre, at patienterne ind-
gik konsekutivt, men der måtte ikke være tydelig
bias, som medførte overrepræsentation af syge
eller raske.
• Artikler, som sammenlignede forskellige metoders
eller apparaters evne til at bestemme den samme
parameter, blev ikke medtaget.
• Artiklens abstract eller resultatafsnit skulle eks-
plicit angive mindst et af følgende parametersæt:
Nosografisk sensitivitet og specificitet, positiv og
negativ prædiktionsværdi, likelihood-ratio eller
præ- og post-test sandsynligheder.
| 1 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
Litteratur
1 Medicinsk teknologivurdering. Hvorfor? Hvad?
Hvornår? Hvordan? Statens Institut for
Medicinsk Teknologivurdering, 2000.
2 Sackett DL, Straus SE, Richardson WS,
Rosenberg W, Haynes RB. Evidence-based
medicine - How to practice and teach EBM.
2nd edition, Edingburgh: Churchill Livingstone
2000.
3 Hørder M, Petersen PH. Vurdering af diagnosti-
ske metoder. I: Andersen D, Havsteen B, Riis P,
Almind G, Bock E, Hørder M. Sundheds-
videnskabelig Forskning - En Introduktion, 5.
udgave. København: FADL´s Forlag, 1999: 411-
26.
4 Hvas A-M, Vestergaard H, Gerdes LU, Nexø E.
Physicians´ use of plasma methylmalonic acid
as a diagnostic tool. J Intern Med 2000; 247:
311-7.
5 Larsson A, Palmer M, Hultén G, Tryding N.
Large differences in laboratory utilisation
between hospitals in Sweden. Clin Chem Lab
Med 2000; 38: 383-9.
6 Price CP. Evidence-based laboratory medicine:
supporting decision-making. Clin Chem 2000;
46: 1041-50.
7 Matzen P. Evidensbaseret medicin. I: Lorenzen
I, Bendixen G, Hansen EN. Medicinsk
Kompendium, 15. udgave. København: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busk, 1999: 12-23.
8 Møller-Petersen J. Evaluation of diagnostic
tests. Design and phases. Scand J Clin Lab
Invest, Suppl 208; 1992: 35-50.
9 Reid MC, Lachs MS, Feinstein AR. Use of met-
hodological standards in diagnostic test rese-
arch - getting better but still not good. JAMA
1995; 274: 645-51.
10 Lijmer JG, Mol BW, Heisterkamp S, Bonsel GJ,
Prins MH, van der Meulen JHP, Bossuyt PMM.
Emperical evidence of design-related bias in
studies of diagnostic tests. JAMA 1999; 282:
1061-6.
11 Irwig L, Tosteson ANA, Gatsonis C, Lau J,
Colditz G, Chalmers TC, Mosteller F. Guidelines
for meta-analyses evaluating diagnostic tests.
Ann Intern Med 1994; 120: 667-76.
12 Oosterhuis WP, Niessen RWLM, Bossuyt PMM.
The science of systematic reviewing studies of
