Klinisk Biokemi i Norden Nr 1, vol. 15, 2003 - page 6

6
Da Tor-Arne Hagve for tre år
siden overtog posten som ho-
vedredaktør for Klinisk Kemi i
Norden, indførte han den finur-
lige detalje, at man på bladets
navn kunne se hvilket land,
hovedredaktionen lå i. Han kla-
rede det den gang med at ind-
føre et enkelt lille ”j”.
Denne gang bliver det nødvendigt at bruge tre bog-
staver ”bio”. Og dermed bruger vi den betegnelse for
specialet, som man i Danmark finder dækkende for
vort arbejdsområde.
Hvis dette navneskifte giver anledning til diskussi-
on i Sverige, Finland og Island, vil jeg ikke have
spor imod det. Og når posten som hovedredaktør
vender tilbage til Norge kommer bladet måske til at
hedde ”Medicinsk Biokemi i Norge”!
Vi har nok alle fra tid til anden undret os over nogle
af vore kliniske kollegers anvendelse af klinisk bio-
kemiske resultater til diagnostik og kontrol af syg-
domsforløb. En meget hurtig undersøgelse på et
større dansk universitetshospital viste, at begrebet
”levertal” havde forskelligt indhold på tre forskelli-
ge afdelinger, ligesom ”væsketal” også havde sine
varianter. En dansk gruppe har sat sig for at under-
søge hvilken evidens der er for anvendelsen af de
resultater, vi producerer. Deres indledende arbejde,
hvor de definerer begreberne optrykkes her – med
tak til redaktionen for ”Ugeskrift for Læger”.
Gruppen har lovet at fortælle mere om deres arbej-
de i kommende numre af KBN.
Da David Sackett, som er en af den evidensbasere-
de medicins fædre, for nyligt skulle redegøre for
”competing interests” i forbindelse med en artikel i
British Medical Journal skrev han, ”David Sackett
has been wined, dined, supported, transported and
paid to speak by countless pharmaceutical firms for
over 40 years”. Mange af os kan skrive under på
denne djærve udtalelse bortset fra, at det hos os er
producenter af instrumenter og diagnostiske tests,
som har sørget for vores velbefindende.
Industriens støtte til forskning og udvikling inden for
faget, til kongresser og mange andre arrangementer
(KBN finansieres f. eks. udelukkende af annonceind-
tægter) er uvurderlig. Men hvor går grænsen?
Professor Povl Riis – kendt af alle læger i Danmark og
af mange i de øvrige nordiske lande som underviser,
debattør, tidligere redaktør for Ugeskrift for Læger,
mangeårig formand for Den Centrale Videnskabs-
etiske Komité i Danmark og meget andet – giver i
dette nummer sit bud på, hvad man skal sørge for er
i orden, når man modtager støtte fra industrien til
forskning og udvikling.
Grete Førlie skriver om, hvordan anæmidiagnostik-
ken kan forbedres ved at måle hæmoglobinindhol-
det i retikulocytter og Anders Larsson og medarbej-
dere skriver om ß-trace-protein og hvordan det kan
bruges til at stille den vanskelige diagnose: lækage
af cerebrospinalvæske.
Ulf Holmbäck resumerer fra sin doktordisputats om
energiomsætning og fødeindtagelse under natarbej-
de. Det er nyt og spændende og et bidrag til vores
viden om rigtig ernæring.
Klinisk Biokemi i Norden vil gerne trykke sådan-
ne resuméer – også for at præsenterer næste gene-
ration inden for vort speciale. Vi vil også beskæftige
os med uddannelse af speciallæger og kemikere i kom-
mende artikler. I dette nummer introducerer vi et fast
afsnit: Kurser i Norden, hvor kurser af interesse for
læserne frit kan annonceres.
Men som Tor-Arne skrev i sidste nummer ” det ble
slik det hadde vært”. Det bliver det også i den kom-
mende tid. For Klinisk Biokemi i Norden har under
Kristoffer Hellsings og Tor-Arne Hagves levende og
inspirerende ledelse fundet sin form og bidraget til
det nordiske samarbejde og sammenhold inden for
vort speciale. Tak til Tor-Arne Hagve, fordi han så fint
løftede arven efter Kristoffer Hellsing.
Heldigvis fortsætter Tor-Arne som norsk redaktør!
| 1 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
”Et navn er et navn er et navn…”
Af Palle Wang
1,2,3,4,5 7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,...36
Powered by FlippingBook