![]()
19
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 22)
disse bør vægtes højere end mellemforfatterne. I
andre tilfælde anvendes ren alfabetisk placering af
forfatterne (og dermed deres institutioner). Det er
ligeledes uhyre omkostningstungt at foretage frag-
mentering i analyserne.
Selvcitationer udgør et kapitel for sig. I de
ovennævnte sammenligninger indgår selvcitationer,
også når vi taler om andelen af artikler, som citeres
over en given periode. Det er faktisk meget interes-
sant, at over 20 % (i Statsvidenskab over 60 %) af
artiklerne over fem år, Tabel 1,
ikke engang
via selv
citationer opnår nogen citation. Det er ligeledes en
myte, at de betyder meget på individ-niveau i ana-
lyserne (18). Kun i de (få) tilfælde, hvor en forsker
producerer mange artikler, som han/hun konstant
selvciterer, og hvor nærmest ingen andre citerer
disse artikler, vil selvcitationer opnå betydning.
Man skal her være opmærksom på, at forskeren skal
være så tilpas ’god’, at han/hun konstant publicerer
i de centrale hårdt peer-reviewede, SCI-indekserede
tidsskrifter. Ellers er (selv)citationerne jo gået tabt.
For ”I cite you – you cite me” syndromet gælder
samme betingelser, samt det faktum, at alene de
eksterne citationers volumen kan løfte én mod top-
pen rent citationsmæssigt. Kun i enheder med mid-
delmådige eller dårlige forskere vil selvcitationer
derfor udgøre en faktor.
Derimod fungerer selvcitationer på en mere afgø-
rende måde i inter-institutionelle scientometriske
analyser, alt efter forskerantal og intra-institutionelt
samarbejde.
Videneksport
Der er en vis sammenhæng mellem samarbejde,
selvcitationsfænomenet og videneksport. Eksporten
kan måles på de institutioner, lande og discipliner,
som afgiver citationer til en enhed under analyse.
Man kan f.eks. konstatere om samarbejdsmønstre på
internationalt niveau afspejles i citationsmønstre, og
om det alene er kerneområdet, som citerer enhedens
forskning, eller der sker en spredning af viden til
andre områder, målt på citationer. Tabel 3 giver et
eksempel fra (12) på hvilke lande, der hovedsagelig
citerer Centret for Biokemisk og Arbejdsmedicinsk
Epidemiologi. Man observerer det interessante
fænomen, at Danmark som hjemmemarked
ikke
udgør den top-citerende nation. USA er den mest
viden-importerende nation for dette center.
Konklusion
De kvantitative discipliner
scientometri og bibliome-
tri
kan anvendes til at studere en lang række for-
hold i relation til forskningsaktivet og dennes gen-
nemslagskraft. Der kan opstilles en række relative
indikatorer der kan danne grundlag for evalueringer
af f.eks. lande, institutioner og afdelinger. Der er
dog en række faldgruber forbundet med metoderne
og der bør udøves forsigtighed ved dataindsamling,
-behandling og fortolkning. Det anbefales derfor at
der inddrages både bibliometrisk og faglig eksper-
tise fra de specialer der evalueres.
Foto: Henrik Alfthan
