Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 19, 2007 - page 11

11
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 12)
et troværdigt billede af forskningssituationen i en
given periode på (inter)nationalt, institutionelt og/
eller disciplinniveau. Disse antagelsers rigtighed
diskuteres ofte kritisk (1-4), herunder basernes dæk-
ningsgrad, som f.eks. for dansk sundhedsvidenska-
belig forskning på internationalt artikelniveau er
godt 90 % (5).
Scientometrien anvender forskellige kvantitative
metoder, som traditionelt kaldes bibliometriske –
altså ’bogmåling’ – selv om man ikke mere kun
tæller og analyserer publikationer i traditionel
forstand, dvs. artikler, bøger eller patenter og deres
citationer. Moderne datatyper, f.eks. elektroniske
lænker til og fra web-sider
2
indgår i stigende grad.
Som redskab for analyserne anvendes oftest de af
Institute for Scientific Information (Thomson/ISI,
USA) producerede citationsbaser, nævnt ovenfor,
herunder afledte produkter som National Science
Indicators (NSI), som i tabelform oplyser om mere
end 100 landes indikatorer indenfor over 100 fag-
områder. Baserne er opbygget af kolossale mængder
af tidsskriftsartikler – med tilhørende referencelister
– fra flere end 6.000 internationale tidsskrifter udgi-
vet fra midten af 1970-erne. Vi taler her om op mod
hundrede millioner citationer, som er i omløb. Man
skal her huske, at nogle videnskabelige felter har
mange citationer i omløb på grund af stor publika-
tionsaktivitet og særlig citationsadfærd, mens andre
discipliner udviser et mindre citationsomfang – se
Tabel 1. Det er derfor svært umiddelbart at sam-
menligne på tværs af faglige discipliner. Der er
opstået flere alternative citationsindekser de senere
år, bl.a. Elseviers Scopus
3
og Google Scholar
4
.
Selvom Scopus er et seriøst alternativ med bred
dækning anvendes ingen af dem endnu i stor
udstrækning til forskningsevaluering. Google
Scholar er generet automatisk ud fra allehånde
dokumenter indsamlet fra Internettet og ser ud
ikke ud til i nærmeste fremtid at blive anvendelig
for pålidelige analyser.
WoS, SCI og de andre citationsbaser fra ISI
indekserer imidlertid ikke bøger og kongresbe-
retninger, hvorfor de humanistiske og visse sam-
fundsvidenskabelige fag ikke kan anvende dem
uden supplerende og kostbare manuelle analyser.
Kun i fag, hvor det
videnskabelige tidsskrift
er
det centrale forskningsformidlende medie, som
i molekylærbiologi o.l., kan citationsbaserne
anvendes som et sikkert analyseredskab. Man
skal ligeledes være opmærksom på, at citationer
afgivet i bøger, kongresbidrag og lokale tids-
skrifter til de internationale centrale tidsskrifter
i SCI
ikke
medtages i SCI. Dette skyldes, at disse
publikationstyper ikke optages i indekset. Hvis
det alene ønskes at udføre analyser af publi-
kationsaktiviteten kan fagets domænedatabaser
anvendes, f.eks. Medline/PubMed eller EMBASE
inden for sundhedsvidenskab. Disse baser har
ofte den fordel at den forskning der publiceres i
regionale og nationale tidsskrifter som
Ugeskrift
for Læger
kan indgå i analyserne, og at domæ-
nedatabaserne ofte har hensigtsmæssige og fin-
kornede emneopdeling på artikelniveau. Dog skal
man være opmærksom på at det som regel alene
er førsteforfatterens adresse der registres i domæ-
2
Bibliometriske målinger af publikationsadfærd og infor-
mationsveje på WWW kaldes oftest ’Webometri’, se (6)
og (7).
C/P - Verden C/P - DK Citat. - V Citat. - DK Publ. - V Publ. - DK
Biokemi & Biofysik
8,82
8,67 1.198.166
13.202
135.854
1.523
Generel & Intern Medicin
5,59
9,68
365.945
6.396
65.508
661
Molekylærbiologi & Genetik
10,04
7,97
599.939
6.481
59.752
813
Statsvidenskab & Off. Adm.
1,02
0,79
19.956
104
19.580
131
Total – alle fire fagkategorier
7,78
8,37 2.184.006
26.183
280.694
3.128
Tabel 1. Gennemslagskraft 1996-2000 pr. fag-kategori (C/P), for Danmark (c/p) samt citations- og publikationsantal
for kategorierne vedr. verden og Danmark (Kilde: NSI, 2001)
3
http://www.scopus.com
4
http://scholar.google.com
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...44
Powered by FlippingBook