![]()
14
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 12)
på indikator 1 ovenfor. Det ses at den danske akti-
vitet er stagneret i forhold til EU (8). Bemærk her at
en af fælderne er at alene adressen på førsteforfat-
terne registreres i Medline, hvorfor at de artikler der
kun har danske anden, tredje etc. forfattere ikke kan
identificeres. Det samme gælder dog for de andre
lande i undersøgelsen og påvirker sandsynligvis
ikke resultatet nævneværdigt. En anden fælde er
at ordet Denmark kan indgå i adresser udenfor
Danmark, f.eks. ”Denmark Hill” i London, der så må
sorteres fra efterfølgende.
I figur 2 ses data fra et studie der undersøger
myten om at denne stagnation i publiceringsakti-
vitet skyldes at det stærkt voksende antal ph.d.er
på bekostning af tildeling af dr.med-grader (9). Det
er blevet formodet at ph.d-afhandlingerne i langt
højere grad blev lagt på hylden, og ikke resulterede
i publikationsaktivitet. Figur 2 viser at ph.d-erne
publicerer aktivt både før (periode 1), under (periode
2) og efter (periode 3) de forsvarer deres afhandling,
og at faldet i publikationsaktivitet sandsynligvis
ikke skyldes deres manglende indsats. Tallene viser
også at dr.med-erne, der har haft et noget længere
karriereforløb, yder et væsentligt bidrag.
Et sidste eksempel er et studie af specialet klinisk
biokemi, sat i forhold til en på lægelig titel matchet
kontrolgruppe fra alle specialer i Danmark (und-
tagen almen medicin). Analysen viser, at klinisk
biokemi er et særdeles aktivt speciale med både flere
publikationer og citationer per person per år end
kontrolgruppen (10). Det skyldes dog især specialets
meget aktive professorer. Tendensen er imidlertid
svagt faldende for klinisk biokemi, og de andre
specialer har øget deres produktion gennem de
seneste år. Konklusionen på analysen blev således,
at hvis ikke de yngre forskere i klinisk biokemi øger
produktionen er der risiko for at forspringet tabes
inden for relativt kort tid.
Sammenligninger ved brug af Indikatorer
En anden faldgrube forekommer ofte i forbindelse
med sammenlignende analyser, hvor flere indikato-
rer indgår. Den retfærdigste måde at analysere f.eks.
et forskningscenters gennemslagskraft på er dels at
sammenligne til centrets videnskabelige områder
på verdensplan, jf. punkt
4a
ovenfor, dels til cita-
tionstyngden af de af centret anvendte tidsskrifter,
jf. punkt
4d.
Diakrone Analyser
Den førstnævnte sammenligning udføres ved, at
alle centrets modtagne citationer optælles artikel for
artikel i citationsbaserne. Summen divideret med
artikelantallet for centret udgør dermed centrets
reelle gennemslagskraft
for en given periode (CIF).
Denne kan nu sammenlignes direkte med gennem-
slagskraften for centrets egne forskningsområder.
Grundtallene kan findes i NSI. Tabel 1 angiver
f.eks. disse indikatorer for Danmark og verden for
Figur 1. Udvikling i
totalantal artikler i
Danmark fra 1989 til
1998 sammenlignet med
EU som helhed. Antal
artikler i 1989 er sat til
index=100. Kilde Medline.
Reference 8.
