![]()
12
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 14)
(Fortsat fra side 11)
nedatabaserne, hvilket kan have konsekvenser for
dataindsamling og analyse. ISIs citationsindekser
har derimod adresser for alle forfattere.
Tabel 1 viser de ret store forskelle i citations- og
publikationsmængder samt gennemslagskraft, som
forekommer selv mellem beslægtede biomedicinske
discipliner og i forhold til et samfundsvidenskabeligt
område. Tallene kan også anvendes til at finde ver-
densandele, f.eks. at Generel & Intern Medicin udgør
1 % af verdensproduktionen, men modtager 1,7 %
af citationerne. Heroverfor står Molekylærbiologi og
Genetik med 1,4 % som verdensandel på publika-
tionssiden, men blot godt 1 % af de modtagne cita-
tioner. Derfor den 20 % lavere gennemslagskraft for
Danmark i relation til verden i dette område.
Nærværende artikel søger at give et indblik i de
centrale scientometriske
indikatorer,
som kan udle-
des via publikations- og citationsmålinger. Artiklen
berører også faldgruber, som man kan løbe ind i
under analysearbejdet.
Scientometriske Indikatorer og Faldgruber
Det er væsentligt først at gøre sig klart, på hvilket
niveau
analyserne skal foretages: (inter)nationalt,
regionalt, institutionelt, afdeling/institut/center,
eller forskningsgruppe. Naturligvis kan analyser
ligeledes foretages alene på individ-niveau, men
det siger sig selv, at der er store etiske problemer og
situationsbestemte faktorer forbundet med denne
analysetype. Individuelle analyser indgår natur-
ligvis på højere aggregeringsniveauer, hvor indivi-
derne beholder deres anonymitet.
De primære scientometriske indikatorer
er:
1.
Publikationsandel
i forhold til landet og/eller
faget (= verden) som helhed. Se Tabel 1, p/P;
2.
Citationsandel,
se Tabel 1, c/C;
3.
Gennemslagskraft
for enheden under analyse,
dvs. c/p, se Tabel 1;
4. Gennemslagskraft for enheden – set i forhold til
gennemslagskraft for:
a. faget (=verden) som sådan: (c/p) / (C/P), Tabel 1;
b. andre lignende enheder, f.eks. laboratorier i
andre universiteter og lande;
c. et højere aggregeringsniveau, f.eks. universite-
tet og landet som helhed;
d. andre sammenlignelige enheder, f.eks. de
anvendte tidsskrifter.
Indikatorerne kan alle laves som tidsserier og sættes
i forhold til økonomiske og andre ressourceprægede
forhold: antal VIP, sengepladser, forskningsmidler,
o.l.
Sekundære indikatorer
kan f.eks. være:
1.
Antallet af forfattere
pr. artikel over tid, samt
deres geografiske og institutionelle tilhørsfor-
hold. Denne indikator informerer om (inter)
nationalt samarbejde;
2.
Andelen af artikler citeret mindst én gang pr.
tidsenhed.
Denne indikator oplyser om omfanget
af forskningen, som rent faktisk anvendes af
andre forskere over et bestemt tidsrum;
3.
Videneksportens spredning
over citerende lande
og fagområder;
4.
Videnimportens spredning
over citerede lande,
fag og tidsrum (forældelse)
Der er mange flere muligheder, f.eks. ved at ind-
drage produkter som patenter, licenser o.l. eller ved
at se på webometriske indikatorer, f.eks. tyngden af
indlænker til en enhed. Lænker har dog ikke samme
betydning som videnskabelige citationer grundet
manglen på konventioner ved skabelse af lænker.
Fælles for alle indikatorer er dybest set anven-
delsen af de grundlæggende publikations- og cita-
tionstællinger. Derfor er kvaliteten heraf afgørende.
Det er ofte her faldgruberne indfinder sig. For
eksempel spiller navneformer for forskerne, insti-
tutionerne og tidsskriftstitler en stor rolle. Der er
ingen såkaldt navneformskontrol i citationsbaserne
for personer, universiteter eller citerede tidsskrifter.
Kun de publicerende tidsskrifter kontrolleres. Dette
indebærer, at de former for forfatter- og tidsskrifts-
navne, med eller uden initialer og forkortelser, som
oprindelig blev anført i en artikel og dens littera-
turhenvisninger, videreføres i indekserne. Samme
problem optræder ofte i de officielle årsberetninger
fra danske universiteter, se eksempler i (5).
Eksempler på publikationsanalyser
Publikationsanalyser er ofte forholdsvis enkle i
forhold til de mere avancerede indikatorer baseret
på citationer, men kan alligevel belyse en lang
række forhold. Figur 1 viser udviklingen i antallet
af artikler i Medline i perioden 1989 – 1998 fra
Danmark og gennemsnittet i EU, og er et eksempel
