![]()
18
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 16)
Det er ligeledes indlysende, at man
ikke
kan
foretage en sammenligning mellem en gennem-
snitlig synkron JIF og de reelt opnåede citationstal
for en enhed, som jo altid tælles fremad (diakront)
for enhedens artikler. Seglen har således påvist, at
korrelationen mellem det forventede antal citationer
og det reelt opnåede er meget, meget lav (14). Den
eneste måde at udføre en sammenligning på, er at
relatere enhedens samlede synkrone JIF til en gene-
rel synkron JIF. Denne udregnes for alle de tids-
skrifter, som samlet publiceres indenfor enhedens
videnskabelige felter. Udregningen bør ske via de
reelle citations- og publikationstal for tidsskrifterne,
således at den virkelige vægt af de enkelte tids-
skrifters volumen indgår. Man bør ikke forsimple
udregningen ved blot at udregne et gennemsnit af
gennemsnit, hvorved alle tidsskrifters synkrone JIF
får samme vægt. Denne sidste ’felt’-lignende indi-
kator er reelt et udtryk for den samlede
forventning
til en enheds gennemslagskraft – altså et tal for
hvor ambitiøs publiceringsmæssigt enheden burde
være. Desværre har denne metode på grund af
den simple beregningsmetode vundet stor indpas i
mange sundhedsvidenskabelige kredse (15).
Rigtigt udregnet betegner den generelle synkrone
JIF, ligesom ovenfor for diakrone felt-indikatorer,
en slags ’skygge-enhed’ med de samme vægte af
videnskabelige felter som enheden under ana-
lyse. I modsætning til diakrone indikatorer ope-
rerer den synkrone JIF-metode som regel med ret
små værdier grundet det snævre citationsvindue.
Forskellene mellem enhedens samlede synkrone
JIF og skyggeenhedens tilsvarende JIF bliver derfor
små og ikke så informative – men indikatoren er
mere up-to-date. Ved senere diakrone analyser kan
man verificere resultatet fra de synkrone analyser
(16). Et eksempel på den synkrone anvendelse af
skygge-fakulteter er Spang-Thomsen (17).
Fraktionering og Selvcitationer
Det er normalt ved større (inter)nationale sam-
menligninger direkte mellem universiteter, centre/
institutter o.a. grupperinger, jf. ovenfor
4b,
at der
foretages en eller anden form for fraktionering. For
eksempel er det velkendt, at antallet af forfattere
pr. artikel er stigende indenfor alle videnskaber,
inkl. humaniora. Det er derfor naturligt at opdele
de opnåede citationer i fragmenter svarende til
RANK No.
Items
%Ranked
Geographic
Location
1
224
30.4%
USA
2
123
16.7% DENMARK
3
72
09.8% GERMANY
4
64
08.7%
JAPAN
5
52
07.1%
ITALY
6
47
06.4% ENGLAND
7
41
05.6% FRANCE
8
29
03.9% NETHERLANDS
9
25
03.4% SWEDEN
10
20
02.7% CANADA
Tabel 3. Lande citerende Center for Biokemisk og
Arbejdsmedicinsk Epidemiologi 1993-2002. (Kilde. SCI
Online, ISI; (12)).
antal forfattere til de citerede værker eller deres
’ansvar’. Der er en fortløbende diskussion inden for
Scientometrien vedr. fordele og ulemper ved frak-
tioneringsmetoderne, inkl. anvendelsen af ufrag-
menterede beregninger. Aggregeringsniveauet har
ligeledes betydning, altså om vi skal fragmentere
på person-, gruppe, institutions-, regions-, og/eller
nationsniveau i analyserne. Det er f.eks. velkendt
at USA i høj grad afgiver og modtager citations-
mængder, hvis proportion ikke vægtes retvist uden
fragmentering på nationsniveau (17).
Netop det internationale samarbejde forøger
muligheden for at opnå mange citationer (8).
Dette kan iagttages indenfor de naturvidenska-
belige fag og sundhedsvidenskaberne. For sund-
hedsvidenskaberne viser (3), at det internationale
samarbejde udgjorde ca. 40 % inden for allerede
i 1998, med USA som den mest frekvente partner.
Fraktionering er derfor på sin plads, også fordi
der er store forskelle i samarbejdsmønstrene, f.eks.
mellem forskellige discipliner. Vanskeligheden lig-
ger på forfatter- og institutionsniveauet, idet en
simpel division af modtagne citationer med antal-
let af forfattere (eller institutioner) involveret i en
artikel ofte
ikke
udgør en retfærdig metode. Mange
discipliner lægger vægt på første- og sidsteforfat-
terens (institutions) placering på titelbladet, hvorfor
