![]()
25
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 26)
mener, man bør bruge det. Ligeledes er det relativt
mange, der bruger ASA, selv om vi sædvanligvis
ikke rekommanderer det til profylakse for venøse
tromboser, og effekten kan vel højst kaldes tvivl
som. Det vides som nævnt ikke, hvor mange der
bruger det af andre årsager; men måske er der også
en del, der vurderer, at det er nemt at tage, og hvis
det virker, er det godt, og hvis ikke, sker der nok
heller ikke noget ved det?
Jeg kan oplyse, at jeg i min midaldrende alder
uden risikofaktor ikke bruger profylakse udover
exercise af ben og fødder med jævne mellemrum, og
en tur op og ned af gulvet nogle gange undervejs.
Inden rejsen opfordrede flere mig til at anvende
elastiske strømper; men jeg afstod – dog noget
usikker på, om det var klogt. Jeg fik ikke trombose,
så det var åbenbart OK. Men hvad skal man sige til
dem, der henvender sig om råd?
I samme nummer af JTH talte Brenner (2) for
anvendelse af profylakse og Rosendaal (3) imod –
disse indlæg med pro et contra om et eller andet
problem, der er oppe i tiden, er ofte spændende og
oplysende. Der er jo ingen evige sandheder, så det
bedste man kan gøre, er at bruge tilgængelig viden
så godt som muligt, og disse indlæg giver ofte et
godt overblik over, hvad der taler for og imod, og
så må man selv lave sin konklusion.
Rosendaal (3) går ud fra risikovurderinger ved de
forskellige profylaksetiltag. Risiko for en trombose
ved en længerevarende flytur ( > 4t) er en fordobling
af baggrundsrisikoen over en 8 uger lang periode,
dvs. ca 1 tilfælde pr 6500 passagerer. Et profylaktisk
tiltag vil ikke være 100 % sikkert, og han ansætter
risikoreduktionen til 0,30 for LMWH (dvs. at det
forebygger 70 %), 0,40 for strømper, 0,75 for ASA,
dvs. number-needed-to-treat (NNT) for at undgå 1
trombosetilfælde vil være 8500 for LMWH, 10.000
for strømper og 24.000 for ASA. Problemet er så,
om man risikerer at forårsage skade ved behandling
af så mange mennesker. ASA og LMWH udgør en
risiko for blødning. Ud fra tilgængelig litteratur
kan risiko for større blødning sættes til 1 pr.3500
(forudsat én dags behandling) for LMWH og 1 pr
17.000 for ASA. Sammenholdt med NNT er NNH
(number-needed-to-harm) altså større, og man vil
gøre mere skade end gavn med disse behandlinger.
Er strømper uden skadevirkninger? Nej, i et studie
af Scurr et al (4) var risikoen for superficiel trom-
bose 3 %! Rosendaals konklusion er, at exercise kan
anbefales (da intet taler imod, selv om der heller
ikke er evidens), men generelt intet yderligere.
Hvad var Brenners argumenter for anvendelse
af profylakse? Han angiver som udgangspunkt en
større hyppighed af tromboser baseret på angio
grafiske studier, altså surrogat endepunkter, ikke
hårde kliniske endepunkter – det er næppe rimeligt
at basere profylaktisk behandling på dette, selv
om Rosendaals estimering af risiko måske også
er sat lidt lavt sammenlignet med resultater i den
beskedne litteratur på området (fx 4,5). Men så
angiver Brenner en række betydende risikofaktorer
gældende for personer > 40år, der øger risikoen for
denne slags tromboser: trombofili, tidligere trom-
bose, overvægt, nyligt traume eller kirurgi, cancer,
hjertesygdom etc., som også bør indgå i vurde-
ringen. Det er vist i et studie, at blandt passagerer,
der får trombose, har 84 % mindst 1 risikofaktor
og 52 % har to eller flere. Brenner angiver at have
udarbejdet en model til risikovurdering, hvor de
inddeler folk i lav-, intermediær og højrisikogrup-
per. Desværre beskrives det ikke nærmere, og der
forefindes ingen tilgængelig publikation; men det
lyder fornuftigt.
På ISTH kongressen i Geneve for nylig (juli, 2007)
havde Kuipers et al (7,8) et par indlæg om samme
emne baseret dels på en spørgeskemaundersøgelse
blandt ansatte i internationale firmaer med stor rej-
seaktivitet og dels et case/kontrol studie med perso-
ner, der havde pådraget sig tromboser i forbindelse
med flyverejser. I den første af disse undersøgelser
blev det fundet, at hyppighed af VT inden for 8
uger efter lange flyrejser var 3,2 pr 1000 personår.
Risikofaktorer for tromboser var orale kontracep-
Foto: Henrik Alfthan
