Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 19, 2007 - page 34

34
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
C-RSE er en komité under
IFCC, Scientific Division, som
beskæftiger sig med etable-
ring af referencemeto-der til
enzym-bestemmelse. Derudover
er C-RSE part i skabelsen af
et netværk af referencelabo-
ratorier til enzymaktivitetsmå-
ling i regi af Joint Committee
for Traceability in Laboratory
Medicine (JCTLM-WG2). Endelig deltager C-RSE
aktivt i fremskaffelse, dokumentation og certifice-
ring af primære referencematerialer til enzymer i
samarbejde med Institute for Reference Materials
and Measurements (IRMM) i Geel, Belgien.
Medlemmer af C-RSE udpeges af Scientific
Division efter indstilling fra de nationale selskaber.
I øjeblikket består C-RSE af formanden Gerhard
Schumann (Hannover), Greg Miller (Richmond,
Virginia), Francesca Canalias (Barcelona), Prof.
Kang (Japan) og undertegnede. Det meste af
arbejdet foregår pr. korrespondance, men gruppen
mødes dog som regel en gang om året i forbindelse
med en IFCC kongres, senest i Amsterdam.
Som det forhåbentligt er bekendt har IFCC/C-
RSE publiceret referencemetoder til enzymerne:
CK, LD, ALAT, ASAT og GGT i 2002 i Clin Chem
Lab Med. I 2006 er referencemetoden til Amylase
også publiceret i samme tidsskrift.
Af interesse for de nordiske laboratorier mang-
ler der vist kun en referencemetode til alkalisk
phosphatase. Denne referencemetode, som har
afsæt i den gamle IFCC-metode fra 1983 (Tietz),
er ved at blive finjusteret så den passer til 37 °C.
Buffersystemet er desværre lidt sart, så referen-
Nyt fra IFCC Reference Systems for Enzymes (C-RSE)
Poul J. Jørgensen
Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik
Odense Universitetshospital
E-post: poul.joergen.joergensen@ouh.regionsyddanmark.dk
cemetoden skal beskrives meget detaljeret for at
reducere antallet af variationsmuligheder. Der
resterer lidt praktisk analysearbejde inden metoden
er helt klar.
Med hensyn til primære referencematerialer,
findes der i dag hos IRMM (www.irmm.jrc.be)
certificerede referencematerialer til: CK, LD, ALAT,
GGT og Amylase. Et referencemateriale til ASAT
vil efter planen blive certificeret i indeværende
år. En prækvalifikationsrunde for deltagende
laboratorier fandt sted her i foråret. Til alkalisk
phosphatase er der fremstillet et materiale, der
kandiderer til at blive referencemateriale.
Til rutinebrug anvender langt de fleste labora-
torier IFCC-metoder eller såkaldte ”modificerede”
IFCC-metoder til enzymbestemmelse. Hvis man ser
nærmere på disse rutine IFCC-metoder, vil man
opdage endog meget store divergenser i sammen-
ligning med referencemetoderne. Men det er blevet
accepteret, at producenterne kalder en metode for
”IFCC-metode”, hvis der er en lineær korrelation
til referencemetoden. Så kan man nemlig kalibrere
sig ud af forskellene. Man skal dog ikke helt ukri-
tisk acceptere en ”IFCC-metode” og leverandørerne
bør derfor kunne stille med passende dokumen-
tation. Særlig vanskelig er P-Amylase, kat.k., da
saliva- og pancreas-amylase reagerer forskelligt
for substrater mindre end G7. Referencematerialet
til Amylase består af ren pankreas-Amylase og
kan derfor også bruges til analysen P-Amylase,
pancreastype, kat.k.
For yderligere baggrundsinformationer henvises
til tidligere beskrivelse af emnet i Klinisk Kjemi i
Norden 2, 2002.
1...,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33 35,36,37,38,39,40,41,42,43,...44
Powered by FlippingBook