![]()
10
| 3 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
Introduktion
Evaluering af forskning fore
går
internt
som en naturlig del
af forskningen selv på mange
planer, f.eks. ved uddannelse,
ansættelser, forfremmelser, til-
deling af ressourcer, optagelse
af artikler, tildeling af priser,
etc. De senere år har der sam-
tidig været tiltagende krav om
ekstern
evaluering af forskningen. Som påpeget
af Christiansen og Foss Hansen (2, s.9) så har der
”…i store dele af samfundet været en stigende tro
på forskningsindsats som et vigtigt middel til løs-
ning af væsentlige samfundsmæssige problemer…”
Samtidig med at ressourcerne i den offentlige sektor
er blevet knappere er der derfor et ”…ønske om at
sikre effektiv ressourceudnyttelse [og] at vide hvad
man får for pengene…” Mens evaluering internt i
forskningen ofte baseres på kollegial vurdering af
kvalitativ karakter, f.eks. refereeing, peer review og
site visits, benyttes der i større og større grad kvan-
Scientometriske metoder til måling af forskningsaktivitet
og gennemslagskraft
1
Peter Ingwersen
Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier, Danmark
E-post: pi@db.dk
Birger Larsen
Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier, Danmark
E-post: blar@db.dk
Jens F. Rehfeld
Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, Danmark
E-post: jens.f.rehfeld@rh.regionh.dk
Henrik. L. Jørgensen
Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Danmark
E-post: hlj@dadlnet.dk
1
Dele af denne artikel er tidligere publiceret i Ingwersen (1)
titative målinger ved den eksterne forskningseva-
luering. I denne artikel giver vi en oversigt over de
væsentligste kvantitative metoder til forskningse-
valuering, herunder scientometriske metoder såsom
publikations- og citationsanalyser, samt udvalgte
eksempler på deres anvendelse.
At udføre citationsanalyser og lignende bibliome-
triske sammentællinger af publicerede forsknings-
artikler kaldes ofte ’Scientometri’ – dvs. måling af
videnskab. Scientometriske undersøgelser kræver
som anden forskning stringens og kvalitetskontrol.
Den almindelige antagelse er, at publikationsakti-
viteten og -mønstre afspejler forskningsaktiviteten.
Citationer antages at afspejle anerkendelse fra med-
forskere, som senere har gjort brug af den udgivne
forskning – som en slags betaling. Nogle vil endda
hævde, at citationer viser noget om forskningens
kvalitet. Dette er nok at gå for langt i fortolkningen
af citationers betydning – specielt udenfor de
naturvidenskabelige områder. I stedet for kan man
sige, at citationer viser
forskningens gennemslags
kraft
eller synlighed. Man antager desuden, at de
centrale citationsbaser Science Citation Index (SCI)
og Social Science Citation Index (SSCI), samlede i
Web of Science (WoS) fra Thomson/ISI, USA, viser
