KliniskBiokemi i Norden · 2 2014
| 19
Publikationsanalyse
Den (tilsyneladende) enkleste bibliometriske analyse
er publikationsanalysen, hvor man sammentæller
antallet af publikationer pr. forsker eller institution.
I sin simpleste form kan eksempelvis de forskellige
ansøgere til en stilling lægge hver deres stak artikler
påbordet, hvorefterprofessorenmeden lineal udvæl-
gerdenhøjeste stak. Skal det gøresordentligt, erman
imidlertid nødt til nøje at overveje, hvilke typer af
publikationer der skal indgå i vurderingen. Ideelt set
bør det kun være peer review-artikler, men andre
typer af publikationer (lærebøger, ledere i videnska-
belige tidsskrifter,proceedings frasymposieretc.)kan
undertidenværerelevanteatmedtageafhængigtafdet
fagligeområde, somundersøges.
Publikationstyperne fremgår som regel–men ikke
altid – af felter i databaserne, således at irrelevante
emner (som fxkongresabstrakter)kan frasorteres.Et
større problem ved databaseopslag vil være at sikre
sig, atmankunmedtager publikationer fraden rele-
vante forsker eller institution.Undersøgerman fxen
forskermed efternavnet Smith og et fornavnmedC
sombegyndelsesbogstav idatabasenPubMed (søgest-
reng: »SmithC@«, hvor@ betyder, at personermed
flere initialer ikke skalmedtages), fårmanover2.000
resultater fradusinvisaf forskellige forskere.Der fin-
des ikkenogenautomatiseretmetode til frasortering
af de irrelevanteposter, ogdettemåderfor gøres ved
at granske de enkelte postermedhensyn til faktorer
som medforfattere, institutionstilknytning, emne,
publikationssted og publikationsår. Dette kan være
en tidskrævende og vanskelig opgave, som kræver
indsigt både i det videnskabelige felt og i bibliome-
triskmetode.At undersøge institutioner vedopslag i
databaser er yderligerekompliceret af, at den enkelte
forsker kan have opgivet institutionens navnmeget
forskelligt i affiliationsfeltet.Endvidereharder speci-
elt i de senereårværet talrigenavneskiftpåuniversi-
teter,hospitalerogandre forskningsinstitutioner.Alle
de forskellige variationer skal medtages, og det skal
sikres, at man får alle relevante poster med, samti-
digmed at poster fra andre institutioner frasorteres.
Undersøgelser af hele lande er lidt enklere, da der
vilværeetbegrænsetantalmåderatangivedetenkelte
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600000
700.000
800.000
900.000
1.000.000
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Årstal
Antal
Fig. 1.
Antallet af indekserede artikler i PubMed pr. år fra 1990 til 2010. Stigningstaksten følger et andengradspolynomium
med enmeget høj korrelationskoefficient (R
2
= 0,997).
