12 |
KliniskBiokemi i Norden · 2 2014
Leverfibrose –hvor står vi?
HenrikKrarup
Afsnit forMolekylærDiagnostik, KliniskBiokemi ogMedicinskGastroenterologisk afdeling
AalborgUniversitetshospital, Aalborg
Baggrund
Fibrose i leverenbliveret tiltagende
problem. Et forsigtigt skøn siger, at
mellem50.000og100.000danskere
har fibrotiske forandringer i leve-
ren, spændende framild fibrose til
skrumpelever. Alkohol er fortsat
denhyppigste årsag til skrumpele-
ver efterfulgt af viral hepatitis og autoimmune syg-
domme. I de kommende år vil fedmeepidemienmed
deraf følgende fedtlever og non-alkoholisk steatohe-
patitis (NASH) komme til at betyde mere og mere,
og i USA skønnes det, at fedmeepidemien vil blive
denhyppigste årsag til arvævsdannelse i leveren inkl.
skrumpelever.Derseshyppigereoghyppigerepatienter
medcirroseogkomplikationerhertil, fxoesofagusvari-
cer, udenandenætiologi endNASH.De førstedanske
patienter er sendt til vurderingmedhenblikpå lever-
transplantationpågrundafNASH.Fornemmelsener,
at der er et stigende antal tilfælde af hepatocellulært
karcinom(HCC) iDanmark,HCCopstårhyppigsthos
patientermed cirrose.
HepatitisChar imangeårværetanset foratværeen
relativ fredelig sygdom,men i de senere år ser vi flere
og flerepatientermedveludviklet cirrose, første gang
dekommer i ambulatoriet.Dette skyldes formentligt,
at der er gåetmange år siden smitten, som for en del
patienter har været tilbage i 70’erne og 80’erne, så de
dermedhar 2-3 årtiers sygdomsvarighed. For hoved
parten af disse patienter kommer det som en over-
raskelse, at de har så svær leverpåvirkning. Mange
patienter har været ude af deres stofmisbrug i 10-20
år og har ikke mærket noget til leversygdom i den
mellemliggende tid.
Samtidig oplever vi, at patienter, der er blevet fulgt
i mange år, og som har haft et fuldstændigt frede-
ligt stationært forløb, pludselig alligevel begynder at
udvikle sværere arvævsdannelse og skridermod cir-
rose. I Danmark har vi hidtil ikke haft nogen fælles
holdning tilanvendelseaf serologiske fibrosemarkører.
Enkelte lægerharhaft deres egen ”kæphest”ogbrugt
enmarkørsom fxhyaluronsyre tilat følgepatienterne,
velvidende, atdetkunervedmeget svære leverforand-
ringer, hvor diagnosen som regel i forvejen er nem at
stille, atdissemarkørerharderesstyrke. Idet følgende
vil det diagnostiske armamentarium til påvisning og
monitoreringaf fibrose/cirroseblivegennemgåetmed
særlig fokus påde serologiskemarkører.
Fibroseudvikling
Fibrose er et led i dennormale sårhelingsproces, hvor
kollagentbindevæv indkapslerogerstatterbeskadiget
væv. Leverfibrosen er et resultat af den vedvarende
normale sårhelingsrespons, som på grund af fortsat
stimulus resulterer i enunormal fortsættelse af fibro-
sedannelsen. Cirrose er detmest avancerede stadium
af leverfibrose, men selv cirrosen er betegnelse for et
meget vidt spektrum af arvævsdannelse i leveren. I
denyderstekonsekvensbliverhelearkitekturen i leve-
renændret. Fibrose er som anført kroppens normale
reaktionpå leverskade,derkanomfatteapoptoseeller
nekrose i levercellerne, inflammation, vævsremodel-
leringogvævsreparation.Derkan seskollapsaf lobuli
meddannelseaf fibrøse septa.Derkommer regenera-
tion med nodulusdannelse fra mikro- til makrono-
dulær. Der sker en akkumulering af ekstracellulær
matrix (ECM), nårder er enubalance i ECMproduk-
tion, deponering og degradering, alt dette medfører
en ændring af arkitekturen og karformationenmed
fortykkelse af karvægge ognedsat diffusion. En af de
førsteændringer, der sker, er at sinusoiderneændres,
så fenestra imellemde sinusoidaleceller lukkes, ogde
Stellate celler aktiveres og begynder at danne ECM.
Denne proces kan udløses af en række faktorer som
toxiner, virus, hypoxi, autoimmunitet ogkolestase.
Vurderingaf fibrose
Det er vigtigt at få stadieinddelt fibrosen især med
