14
| 2 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 13)
margarine, mens der i Norge er mulighed for frivil-
lig berigelse. Det er hovedsageligt i vinterhalvåret, at
kostens indhold af D-vitamin er af betydning for den
samlede D-vitaminstatus (Fig. 2). Ca. 30 pct. af danske
voksne mænd og 50 pct. af voksne kvinder tager om
vinteren et multivitamintilskud, der typisk indeholder
5
μg D-vitamin. Vitamin D tilskud, herunder i form af
multivitamintabletter eller i kombination med kalcium,
indeholder langt overvejende vitamin D
3
.
De Nordiske
Næringsstof Rekommandationer anbefaler, at børn <
2
år får 10 μg/dag, voksne mellem 2 og 60 år 7,5 μg/
dag, ældre over 60 år, gravide og ammende 10 μg/dag
og særligt udsatte ældre med nedsat soleksposition 20
μg /dag [5]. Anbefalingerne kan variere lidt fra land til
land, men overordnet er det kun meget få, som får de
anbefalede mængder gennem kosten [5].
D-vitaminets metabolisme
Efter at være dannet i huden eller absorberet fra kosten
deponeres D-vitamin i fedtvæv og muskulatur. D-vita-
min aktiveres gennem 2 successive hydroxyleringspro-
cesser til 1,25-dihydroxyvitamin D eller (1,25(OH)
2
D),
som er den vitamin D-metabolit, der har den største
biologiske aktivitet. Først hydroxyleres D-vitamin i
leveren til 25-hydroxyvitamin D (25OHD), hvorefter
25
OHD i nyrerne omdannes til 1,25(OH)
2
D. Den renale
1
a-hydroxylase stimuleres af calcium- og fosfatmangel
og af PTH, medens selve produktet – 1,25(OH)
2
D
hæmmer sin egen syntese. 1,25(OH)
2
D øger desuden
nedbrydningen af såvel 25OHD som 1,25(OH)
2
D gen-
nem 24-hydroxylering. Herved nedsættes risikoen for
D-vitaminforgiftning. Endelig hæmmes syntesen af et
knoglehormon, FGF23, der dannes i osteocytterne. De
seneste års forskning har vist, at en række væv selv er i
stand til at aktivere 25OHD til 1,25(OH)
2
D til eget brug.
Dette er af betydning for en række metaboliske effekter
af D-vitamin [1].
Definition af D-vitaminstatus
D-vitaminstatus bestemmes ved måling af plasma
25
OHD, da 25OHD er den D-vitaminmetabolit, som
har den længste plasmahalveringstid (2-3 uger) og
samtidig ikke er under aktiv metabolisk regulation.
Koncentrationen varierer med årstiderne, med laveste
koncentrationer i vintermånederne (januar-april) og
højest i juli-august [6]. D-vitaminstatus er uafhængig
af kostens indhold af D-vitamin om sommeren, mens
P-25OHD stiger med tiltagende kost-vitamin D om
vinteren (Fig. 2).
I Europa anser man sædvanligvis en P-25OHD kon-
centration > 50 nmol/l for at være sufficient. Værdiermel-
lem 50 og 25 nmol/l betegnes vitamin D-insufficiens, og
værdier < 25 nmol/l betegnes vitamin D deficiens [7,8].
Ved måling af plasmakoncentrationen bestemmes den
totale koncentration af vitamin 25OHD
2
og 25OHD
3
.
25-
hydroxyvitaminD
2
forekommer imidlertid kun sjæl-
dent i målbare mængder i den almene befolkning. I en
tværsnitsundersøgelse, hvor 2316 kvinder fra Århus-
Faktaboks III: Sygdomme og symptomer, der skyldes
D-vitaminmangel, eller er associeret til D-vitaminmangel.
Veldokumenteret årsagssammenhæng
1)
■
Rakitis, osteomalaci
■
Frakturer (osteoporose)
■
Sekundær hyperparathyreoidisme
■
Øget faldrisiko
■
Proksimal myopati
■
Nedsat balance
■
Hypertension
■
Nedsat overlevelse
Association påvist
2)
■
Muskelømhed, artralgier og knoglesmerter
■
Autoimmune sygdomme ( mv)
-
Type 1 diabetes
-
Dissemineret sclerose
■
Rheumatoid artritis
■
Inflammatorisk tarmsygdom
(
Crohn’s sygdom)
■
Cancer
-
Brystkræft
-
Tyktarmskræft
-
Prostatakræft
■
Infektionssygdomme
-
Tuberkulose
-
Øvre luftvejsinfektioner
■
Psykiatriske sygdomme
-
Depression
-
Skizofreni
■
Metaboliske sygdomme
-
Type 2 diabetes (insulinresistens)
1)
Kausaliteten verificeret ved randomiseret klinisk under-
søgelse
2)
Associationen påvist i epidemiologiske undersøgelser
(
kohorte, case-control eller økologiske studier)
