23
| 2 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 24)
total 25(OH)D, dvs. summen af 25(OH)D
2
og 25(OH)
D
3
,
og at dette samlede tal skal rapporteres til klini-
kerne. Til gengæld er der mere diskussion om nød-
vendigheden af at rapportere 25(OH)D
2
og 25(OH)D
3
hver for sig
,
hvilket er muligt med de kromatografiske
metoder. Aktuelt er mange receptpligtige vitamin D
præparater i Danmark stadig af typen D
2
,
og det kan
være nyttigt at kunne monitorere effekten af tilskud af
vitamin D
2
.
På den baggrund har vi, siden vi indførte
LC/MS/MS-analysering i Århus i 2006, udgivet både
det samlede svar og de to komponenter hver for sig. I
dag anbefaler man generelt at give tilskud i form af D
3
(1),
så behovet for særskilt at kunne måle D
2
forventes
at falde fremover.
Standardisering, sporbarhed og ekstern kontrol
Vitamin D-analyserne har været præget af meget stor
variabilitet mellem metoder (immunologisk – HPLC
–
LC/MS/MS), forskelle der også kan ses mellem
forskellige metoder fra samme firma. Forskellene har
blandt andet skyldtes forskellig standardisering og
manglende referencemateriale/referencemetode (6).
Der har ikke været formel konsensus om en referen-
Foto kommer
Foto: Henrik Alfthan
