16
| 2 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 15)
(
Fortsætter side 18)
dyreeksperimentelle-, og epidemiologiske studier har
vist effekter af D-vitamin på forekomsten af en række
forskellige sygdomme [1]. D-vitamin er vist at påvirke
immunsystemet og mindske risikoen for infektioner og
autoimmune sygdomme, herunder rheumatoid arthri-
tis, dissemineret sklerose og type I diabetes. Studier har
tillige vist en invers sammenhæng mellem D-vitamin-
status og risikoen for at udvikle arteriel hypertension,
hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes. D-vitamin hæm-
mer desuden delingen af en række celler og fremmer
deres differentiering. Herved nedsættes risikoen for at
udvikle en række kræftformer, som fx brystkræft, tyk-
tarmskræft og blærehalskræft. En nylig WHO-rapport
har dog problematiseret, om effekten af D-vitaminstatus
på cancerrisiko er lineær. Rapporten fremhæver, at en
såkaldt ”U-formet” risikoprofil kan gøre sig gældende,
hvor såvel høje som lave doser kan være uheldige [16].
Baggrunden herfor er, at enkelte associationsstudier har
vist øget risiko for bl.a. kræft- og hjertekarsygdom ved
både lave og høje P-25OHD koncentrationer. Resul-
taterne fra de epidemiologiske studier kan dog i stort
omfang være påvirket af confounders, somdet ikke fuldt
ud er muligt at korrigere for i de statistiske analyser.
Indikation for måling af plasma 25OHD
Hos det enkelte individ er der kun indikation for at måle
25
OHD, hvis personen har en særlig risikoprofil (ind-
vandrere, malabsorption mv), eller hvis der er mistanke
om sygdomme, som er forårsaget af D-vitaminmangel
eller kan være associeret til D-vitaminmangel (Fakta-
boks IV). Der er ikke indikation for at måle P-25OHD
hos i øvrigt raske personer, som ikke tilhører en af disse
risikogrupper. Ligeledes er der heller ikke indikation
for rutinemæssigt at måle 25OHD hos personer med
kroniske sygdomme som fx diabetes, kræft- eller hjerte-
karsygdom, med mindre der forekommer risikofaktorer
som anført i faktaboks IV.
Forebyggelse og behandling af D-vitaminmangel
Personer, som ønsker at sikre sig en sufficient D-vita-
minstatus, kan gøre dette gennem livsstilsmodifikation
og/eller ved at tage et dagligt tilskud af D-vitamin.
Effekt af livsstilsændringer
I vinterhalvåret stiger P-25OHDmed ca. 25 nmol/l, hvis
man spiser fed fisk 2-3 gange ugentlig (130g/uge), med
6,2
nmol/l ved daglig indtag af 300 g berigede fedtfat-
tige mælkeprodukter, med 11 nmol/l ved regelmæssig
brug af multivitamin tilskud og med 14,5 nmol/l efter en
solferie sydpå [17]. I sommerhalvåret vil 10-30 minut-
ters ophold i solen med blottede arme og ben 3 gange
om ugen, hos langt de fleste føre til en P-25HOD kon-
centration > 50 nmol/l [18]. Hudens evne til at danne
D-vitamin er størst under de første minutters ophold
i solen. Soleksponeringen bør aldrig føre til rødme af
huden, da dette vil øge risikoen for hudkræft.
Tilskud med D-vitamin
D-vitamin absorberes normalt let fra tarmen, hvorfor
peroral behandling foretrækkes.
Injektionspræparater med D-vitamin virker lang
sommere og mindre effektivt end peroral behandling
og bør derfor kun anvendes ved malabsorption, hvor
D-vitaminmangel ikke kan korrigeres gennem livsstil-
smodifikation (soleksponering). Pga. en kortere plas-
mahalveringstid er ergocalciferol (vitamin D
2
)
mindre
effektiv end cholecalciferol (vitamin D
3
).
Cholecalciferol
Øget risiko for D-vitaminmangel:
■
Etnisk afstamning eller mørklødet hudfarve
■
Livsstil (ringe soleksposition, ophold inden
døre, dækkende klæder)
■
D-vitamin fattig kost (veganer, vegetar)
■
Sygdomme, hvor D-vitamin er af betydning
for ætiologi / behandlingseffekt
-
Malabsorption
-
Leversygdom (specielt cholestatisk)
-
Nyresygdom (nefrotisk syndrom)
-
Hypo- eller hyperkalcæmi
-
Hyper-/hypoparathyreoidisme
-
Forhøjet basisk fosfatase
-
Osteoporose – lavenergifraktur - fald
Behandling med lægemidler, som øger risikoen
for D-vitaminmangel:
■
Farmaka, som fører til fedtmalabsorption
(
orlistat og colestyramin)
■
Leverinducerende / fotosensibiliserende
farmaka
Mistanke om symptomgivende mangeltilstand:
■
Proksimal myopati
■
Osteomalaci
Faktaboks IV. Indikation for måling af plasma
25-
hydroxyvitamin D.
