12
| 2 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 10)
og kun D
2
i meget begrænset mængde. Oprindeligt
blev D-vitamin anset for at være et vitamin, eftersom
kosttilskud kunne helbrede rakitis og osteomalaci. I
dag opfatter de fleste dog D-vitamin som et hormon af
betydning for kalcium-fosfat homeostasen og knogle-
metabolismen. Imidlertid må D-vitamin fortsat anses
for et essentielt næringsstof i tilfælde af utilstrækkelig
endogen syntese.
Endogent dannes cholecalciferol i huden ud fra
7-
dehydrocholesterol (prævitamin D
3
),
når huden
udsættes for ultraviolet B (UVB) lys i bølgelængden
290-315
nm fra solen eller andre kilder (fx solarier)
[1] (
Fig. 1). Huden er særdeles effektiv til at danne
D-vitamin. Helkropsbestråling med sollys, der fører
til en ganske let rødme af huden, medfører således,
at der dannes ca. 20.000 IE (500 μg) D-vitamin [2].
Raske mennesker kan dog ikke blive forgiftede med
D-vitamin ved at opholde sig i solen. Ved længere
tids soleksponering omdannes D-vitaminet i huden til
inaktive metabolitter (fx lumisterol og tachysterol) og
optages således ikke i den systemiske cirkulation (Fig.
1).
Tillige beskytter en tiltagende hudpigmentering
som følge af solbestråling mod en for kraftig D-vita-
minsyntese. Hudens syntese af D-vitamin afhænger
både af klimatiske og individuelle faktorer (Faktaboks
II) [1,3]. Når solen står lavt på himlen (vinter, aften,
morgen), absorberes hovedparten af UVB-strålerne i
atmosfæren (specielt i ozonlaget), og når derfor ikke
jordens overflade. I Sydeuropa (syd for 37°N) indehol-
der solens lys UVB-stråler (290-315 nm) året rundt.
Jo længere nordpå man kommer, desto kortere bliver
den periode i sommerhalvåret, hvor man kan danne
D-vitamin. I Danmark (55°N) dannes der således kun
D-vitamin i huden fra april til oktober. Luftforurening,
skydække og tåge nedsætter ligeledes mængden af
UVB-stråler, som når jordens overflade, og dermed
syntesen af D-vitamin. De individuelle faktorer af
betydning for D-vitaminsyntesen omfatter graden af
hudpigmentering, solsøgende adfærd, beklædningsva-
ner (dækkende klæder) og høj alder. Med alderen
mindskes hudens evne til at danne D-vitamin og
antallet af vitamin D receptorer (VDR) i fx muskelvæv,
hvorfor et lavt D-vitaminniveau må anses for at være
særligt udslagsgivende i den ældre del af befolkningen.
Kosten er generelt fattig på D-vitamin. I Danmark
er det gennemsnitlige indtag på 2-3 μg/dag. Gen-
nem kosten tilføres D-vitamin hovedsageligt i form af
cholecalciferol, da kun ganske få fødeemner (fx visse
svampe) indeholder vitamin D
2
.
Fisk - og i særdeleshed
fede fisk som laks og makrel - er rige på D-vitamin.
Figur 1. Vitamin D metabolismen.
