15
| 2 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 16)
området fik målt deres D-vitaminstatus, var 25OHD
2
-
vitamin kun målbart hos 1,1% af kvinderne [6].
Tabel 1 viser forekomsten af D-vitamin deficiens og
insufficiens i forskellige grupper af normale voksne dan-
skere [6,8]. I USA og efterhånden også mange steder i
Europa er holdningen, at P-25OHD skal være > 75- 80
nmol/l, for at man er vitamin D-sufficient [1,5]. Bag-
grunden for at hæve grænsen for, hvornår D-vitamin-
status kan anses for at være sufficient, er, at adskillige
studier har dokumenteret, at P-25OHD værdier over
75-80
nmol/l er nødvendige for at forebygge sekundær
hyperparathyroidisme, tillige med at meta-analyser
af randomiserede kontrollerede studier har vist øget
knoglemineraltæthed og mindsket risiko for fraktur
med stigende P-25OHD koncentrationer [9].
Betydningen af D-vitamin for sundhed og sygdom
Vitamin D udøver sine effekter ved at bindes til den
nukleære VDR, hvorved D-vitamin påvirker gentrans-
skriptionen og dermed proteinsyntesen. Tillige er der
påvist vitamin D-receptorer lokaliseret til cellemem-
braner, men den præcise betydning af disse receptorer
er endnu uvis.
De klassiske effekter af D-vitamin er relateret til
D-vitamins effekter på knoglevæv, muskler, tarm og
nyrer. D-vitaminmangel mindsker den intestinale
absorption af kalk og fosfat, mens udskillelsen i urinen
øges. Dette fører til en kompensatorisk øget PTH-
koncentration i plasma, der stimulerer osteoklasternes
knogleresorption. Samtidig hæmmer D-vitaminmanglen
osteoblasternes funktion, hvorved mineralisationen af
nydannet knoglevæv mindskes. Hos børn fører tilstan-
den til rakitis og hos voksne til osteomalaci, hvor knog-
lerne er bløde pga. den manglende mineralisering af
knoglevævet. Dette giver anledning til knoglesmerter og
-
ømhed. Hos børn opstår der deformiteter med bøjning
af de vægtbelastede lange rørknogler i underekstremite-
terne, bækkendeformiteter og klokkeformet brystkasse.
Tillige er D-vitamin af betydning for skeletmuskulaturen
[10,11].
Ved en svær mangeltilstand opstår der regelret
proksimal myopati. Mindre udtalt D-vitaminmangel er
dog også vist at kompromittere balance- og koordinati-
onsevnen og øge risikoen for fald [11,12].
En række randomiserede, kontrollerede studier
(
RCT) har dokumenteret, at tilskud med D-vitamin
mindsker risikoen hos ældre for både fald og osteoporo-
tiske frakturer. Meta-analyser af RCT, hvor D-vitamin-
tilskud er givet enten alene eller i kombination med kal-
cium, tyder i retning af, at den bedste frakturprofylakse
opnås ved samtidigt tilskud af kalcium og D-vitamin
[13].
Metaanalyser af RCT har tillige vist en mindsket
mortalitet hos ældre (>50 år), som har været rando-
miseret til tilskud med D-vitamin (ofte i kombination
med kalcium), tydende på en overordnet gunstig effekt
af tilskuddet [14].
Tillige med disse veldokumenterede effekter (Evi-
densniveau I) tyder en række studier på, at D-vitamin
også har pleiotrope effekter med virkning på mange
andre celler og væv [7,15] (Faktaboks III). Både
in vitro-
,
Tabel 1. Prævalens af D-vitaminmangel.
