24
| 2 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 23)
cemetode til vitamin D, men i praksis opfattes LC/MS/
MS (bl.a. af DEQAS) som kandidat-referencemetode.
Indtil 2009 har der ikke eksisteret nogen internationalt
standardiseret kalibrator for 25(OH)D, og før den tid
har hver enkelt producent måttet lave sin egen stan-
dardisering, hvilket sandsynligvis har bidraget til den
observerede variation.
NIST (National Institute of Standard & Technology)
har nu udviklet et serum-baseret referencemateriale
(
SRM 972) bestående af 4 sera med værdier for såvel
25(
OH)D
2
og 25(OH)D
3
bestemt ved LC/MS/MS
(13).
Med disse standarder er det nu muligt at sikre
sporbarhed for analysemetoderne. Kun det ene af
materialerne (level 1) er ikke-modificeret serum. De
øvrige er enten fortyndet med hesteserum (level 2)
eller tilsat 25(OH)D
2
(
level 3) eller 3-epi-25(OH)D
3
(
level 4). Og det faktum at flere af de immunometriske
metoder påvirkes, hvis matrix ændres eller 25(OH)D
tilsættes (14), gør at det reelt kun er level 1, der direkte
kan anvendes til alle metoder.
Efter introduktionen af NIST referencematerialet
har producenter af kits og kalibratorer søgt at doku-
mentere sporbarheden af deres produkter hertil, hvil-
ket har medført justeringer af kalibreringsniveauer. På
vores laboratorium har vi fx observeret, at værdien for
et nyt kalibrator-lot fra firmaet Chromsystems ænd-
rede sig væsentligt i forbindelse med, at man indførte
sporbarhed til NIST referencematerialet.
En opgørelse over resultaterne fra DEQAS afprøv-
ningerne viste, at den inter-labotatorielle impræcision
(
CV%) for samtlige indleverede resultater er blevet
halveret i perioden fra 1995 til 2009. Resultaterne
fra de fleste metoder har også nærmet sig hinanden,
selvom der stadig observeres væsentlige forskelle.
Fx ligger resultaterne fra LC/MS gruppen ca. 9,5
%
højere end DiaSorin Liaison Total-gruppen (8).
I 2008 blev der lavet et forsøg inden for LC/MS-
gruppen, hvor laboratorierne, ud over at indlevere
resultaterne på sædvanlig vis, også blev bedt om at
beregne prøverne ud fra en kalibrator, som var ble-
vet leveret af DEQAS. Resultatet af forsøget blev, at
den gennemsnitlige inter-laboratorielle impræcision
(
CV%) faldt fra 16,4 % til 10,4 % - blot ved at benytte
samme kalibreringsgrundlag (14). Man kan således
håbe på, at introduktionen af et referencemateriale
og producenternes indsats for at dokumentere spor-
barheden hertil, vil medvirke til at reducere metode-
forskellene yderligere.
Referencer
1.
Rejnmark L, Heickendorff L, Mosekilde L.
D-vitamins betydning for sundhed og sygdom.
Klinisk Biokemi i Norden 2011 (dette nummer).
2.
Norman AW. From vitamin D to hormone D:
fundamentals of the vitamin D endocrine sys-
tem essential for good health. Am J Clin Nutr
2008;88:491
S-9S.
3.
Zerwekh JE. Blood biomarkers of vitamin D
status. Am J Clin Nutr. 2008;87:1087S-91S
4.
Hollis BW, Horst RL. The assessment of circula-
ting 25(OH)D and 1,25(OH)2D: where we are
and where we are going. J Steroid BiochemMol
Biol 2007;103:473-6.
5.
Sundhedsstyrelsen. Oversigt over D-vita-
minanbefalinger maj 2010.
.
dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyg-
gelse/Ernaering/D_vitamin/Oversigt_D-vita-
min_%20270510_2.ashx (set 10. marts 2011).
6.
Roth HJ, Schmidt-Gayk H, Weber H, Niederau
C. Accuracy and clinical implications of seven
25-
hydroxyvitamin D methods compared with
liquid chromatography-tandem mass spec-
trometry as a reference. Ann Clin Biochem
2008;45:153-9.
7.
Haddad JG, Chyu, KJ. Competitive protein-
binding radioassay for 25-hydroxycholecalci-
ferol. J Clin Endocrinol Metab 1971; 33:992-5
8.
DEQAS review 2010. Analytical Note for
NHANES 2000-2006 and NHANES III (1988-
1994) 25-
Hydroxyvitamin D Analysis. http://
-
minD_analyticnote.pdf (set 10. marts 2011).
9.
Vogeser M, Kyriatsoulis A, Huber E, Kobold
U. Candidate reference method for the quan-
tification of circulating 25-hydroxyvitamin
D
3
by liquid chromatography-tandem mass
spectrometry. Clin Chem 2004;50:1415–7.
10.
Højskov CS, Heickendorff L, Møller HJ.
High-throughput liquid-liquid extraction and
LCMSMS assay for determination of circulating
25(
OH) vitamin D
3
and D
2
in the routine clini-
cal laboratory. Clin ChimActa 2010;411:114-6.
11.
El-Khoury JM, Reineks EZ, Wang S. Progress
of liquid chromatography-mass spectrometry
in measurement of vitamin D metabolites and
analogues. Clin Biochem 2011;44:66-76
