I årene 1963 til 1965 udarbejdede Rene
Dybkrer og Kjeld J0rgensen et basalt regelsret
for prresentation af laboratorieresultater med
en tilh0rende rrekke eksempler. Det udkom i
1967 i IUPAC og IFCC regi som »Quantities
und Units in Clinical Chemistry including
Recommendation 1966«. Det har siden dan–
net grundlag for ophedet debat i medicinske
kredse og genopfrisket brugen af regnestok hos
mange over-fyrreårige lreger til omregning fra
»nye« til »gamle« enheder. Dele af regelsrettet
har haft global gennemslagskraft, og general
anvendelse forekommer, specielt i de nordiske
lande, Storbritannien og Holland. I Danmark
er lreger (
~
16 000) orienteret om klinisk-ke–
misk terminologi ved tilsendelse af et »Kli–
nisk-kemisk Kompendium« i 1979, fulgt op af
»Kompendium i Laboratoriemedicin« i 1988,
hvori også andre laboratoriespecialer end kli–
nisk kemi er taget med.
Betydningen af korrekt udtryksform frem–
går af, at en hel arbejdsgruppe (WG) om ter–
minologi indgår i Commite Europeenne de
Normalisatian (CEN), Technical Committee
(TC) 251 's Management Plan. Delprojekter
angår blandt andet »Terminology and
Coding System of Medical Procedures« (inter
alia Lab Procedures) og >>Standards for Nota–
tion of Units for Chemical!Physical Parame–
ters in the Life Sciences«.
I Dansk Standards gruppe indgår Henrik
Olesen vedmrende CEN/TC 251 og CEN/TC
140/WG 3, der beskreftiger sig med terminolo–
gi for in-vitro diagnostiske procedurer. Sigtet
er at få »kodificeret« IUPAC og IFCC's re–
kommendationer ved Commission/Commit–
tee on Quantities and Units in EP/EFTA regi i
håb om, at de kan blive greldende fra januar
1993. I CEN/TC 140/WG 4's regi udarbejdes
detaljeret forslag til beskrivelse af reference–
måleprocedurer og referencematerialer. Det
er retningslinier, der har vreret meget savnet i
NORDKEM's komite for referencemetoder
(1979-1989). Denne komites arbejde med re–
ferencemetoder for cholesteroler, cortisol, glu–
cose og creatininium var baseret på isotopfor–
tyndingsmetoder, udviklet af Ingemar Björk-
Klinisk kemi
i
Norden 2, 1991
hem ved Huddinge UniversitetshospitaL I for–
lrengelse afNORDKEM's indsats samarbejder
afdelingen med EF/EFTA-landene i regi af
Community Bureau of Reference (BCR) ved
Kristian Linnet. Kristian Linnet udvikler for
tiden referencemetoder ved HPLC og IDMS
for bilirubiner, cholesteroler, creatininium og
estradiaL
Lreger har i dag mulighed for rekvisition af
2 000 forskellige kvantiteter fra de kliniske la–
boratorier; men resultater og prresentations–
former er babyloniske. Med tiden og perseve–
rerende indsats er håbet at få samJet en hel ecu
(Scutum; en m0nt eller et skjold) for »clinical
laboratory sciences«; ene side: terminologi;
anden side: metoder.
III.
Biologisk aktive peptider
Siden 1981 har udforskning af biologisk akti–
ve peptiders biogenese, sekretion, receptor–
binding og diagnostiske betydning vreret et
hovedområde i forskningen og udviklingen på
klinisk kemisk afdeling. Biologisk aktive pep–
tider er en samlebetegnelse for små peptider
med stor potens. Peptiderne fungerer oftest
som hormon, neurotransmitter eller vrekstfak–
tor. Undertiden har samme peptid alle tre
funktioner. En lang rrekke peptider har vreret
studeret. Men udforskningen har isrer kon–
centreret sig om medlemmerne af to peptid–
familier , der er velegnede som generelle
modelsystemer: i. e. gastrin-cholecystokinin
(CCK) familien og PP-PYY-NPY familien
(pankreatisk polypeptid, peptid-tyrosin-tyro–
sin og neuropeptid tyrosin).
Den overordnede forskningsstrategi har vre–
ret at etablere en up-to-date grundforskning af
de nrevnte peptidsystemer med vregt på gene–
relle mekanismer i det håb at indsigt i basale
mekanismer og strukturer kunne udnyttes til
en bedre belysning af sygdomsmekanismer og
til bedre diagnosik og behandlingskontroi af
en rrekke sygdomme. Udvikling af nye analy–
ser til måling af peptider i biologiske vresker
har vreret et naturligt »klinisk-kemisk led« i
denne process.
Et eksempel kan belyse hvordan strategien
19
