else, blev kemi og kemisk analyselrere etable–
ret som fag ved K0benhavns Universitet. Den
eneste sammenhreng mellem hospital og Uni–
versitetets da nybyggede kemiske laboratori–
um var, at undervisningen i kemi for medicin–
ske studenter også udgik fra kemisk laborato–
rium. F0rst omkring 1850 blev et kemisk labo–
ratorium indrettet på Det Kongelige Frede–
riks Hospital af tregen Theodor S. Warncke.
Warnckes laboratorium er formenttig det f0rs–
te hospitals- eller klinisk kemiske laboratori–
um i Danmark. If0lge den eneste kendte års–
rapport fra laboratoriet »Meddelelse fra Fre–
deriks Hospitals Chemiske Laboratorium«
(1860) havde laboratoriet et årligt analysetal
på 306, hvoraf 190 var på pmver fra patienter,
der var indlagt på hospitalet. De fleste analy–
ser blev udf0rt på urin, med protein og urin–
sto[ som de hyppigst mälte komponenter.
Warncke blev i 1863 professor i
farm~kologi ,
og hospitales-laboratoriets skrebne herefter
kendes ikke.
Det vides imidlertid, at både den medicin–
ske og den kirurgiske afdeling på Frederiks
Hospital i 1890 var udstyret med hvert sit
laboratorium (Fig. 1). Denne fordeling fortsat–
te på det udflyttede Rigshospital indtil de
medicinske og kirurgiske laboratorier i 1954
blev fusionerede til et centrallaboratorium,
dvs . til en klinisk kemisk afdeling med Poul
Astrup som overlrege. Med Danmarks f0rste
professorat i klinisk kemi til Poul Astrup i
1964 opnåede klinisk kemi på Rigshospitalet
fuld akademisk status.
Klinisk kemiske analyser på Rigshospitalet
blev dog ikke alle koncentrerede på centralla–
boratoriet efter dets oprettelse i 1954. Enkelte
kliniske specialafdelinger indrettede egne la–
boratorier dels til forskningsprojekter og dels
til specialanalyser af specifik relevans for af–
delingen. På de fleste afdelinger, men isrer den
prediairiske opstod hurtigt et stort behov for
analyser på meget små pmvemrengder (mikro–
analyse). Dertil kom et stigende behov for hor–
monanalyser. Til at drekke disse behov opret–
tede Rigshospitalet i 1967 en ny klinisk ke–
misk afdeling (mikrolaboratoriet) f0rst ledet
16
af Ole Siggaard-Andersen og siden af Henrik
Olesen. I de nye bygninger, som Rigshospita–
let tog i brug i halvfjerdserne blev ordningen
med egne laboratorier til forskning og udvik–
ling af specialanalyser systematiseret således
at hver klinisk afdeling nu fik selvstrendige
laboratorier. I det omfang specialanalyser
udviklet på en klinisk afdelings laboratorium
finder rutinemressig anvendelse på flere afde–
linger, centreres analysen imidlertid på kli–
nisk-kemisk afdeling.
1985 blev en ny mileprel for klinisk kemi på
Rigshospitalet.
I
forbindelse med overtagelsen
af krrefthospitalet i K0benhavn, Finseninsti–
tutet, blev en ny stor klinisk kemisk afdeling
etableret ved sammenlregning af Rigshospita–
lets hidtidige centrallaboratorium og mikrola–
boratorium, Finseninstitutets centrallaborato–
rium og koagulationslaboratoriet på K0ben–
havns Kommunehospital. Fusionen har vreret
srerdeles kompliceret og langvarig, men synes
nu omsider at nrerme sig sin afslutning.
NUTID
140 år efter oprettelsen af det f0rste klinisk–
kemiske laboratorium på Rigshospitalet er
funktionen unregtelig 0get. I 1990 analyserade
klinisk-kemisk afdeling l ,697 mil!. pmver fra
indlagte og ambulante patienter. Afdelingens
personale var 254 årsvrerk, heraf 7 overlreger,
6 reservelreger, 7 kemikere og 21 fondsl0nnede
videnskahelige medarbejdere fra ind- og ud–
land. Der udgik i 1989 85 videnskahelige pub–
likationer (original- og oversigtsartikler) samt
tre lregevidenskabelige disputatser fra afde–
lingen. Både rutine-, udviklings- og forsk–
ningsproduktivitet har vreret stigende i en år–
rrekke og synes fortsat at stige. Bl. a. er afde–
lingens nyoprettede sektion for koagulations–
og fibrinolyseanalyser under Sixtus Thorsens
ledelse i kraftig vrekst.
Afdelingens rutinefunktion og rutineanaly–
seprogram tigner på mange måder tilsvarende
funktioner på andre nordiske universitetshos–
pitaler. Vi vii derfor i det f0lgende ikke be–
skrive rutinefunktionen eller en rrekke mere
Klinisk kemi
i
Norden 2, 1991
