afgnensede forskningsprojekter. Derimod vil
vi beskrive tre specifikke forsknings- og
udviklingsarbejdsområder hvormed afdeling–
en isrer har profileret sig internatianalt siden
den begynte som en selvstrendig klinisk-ke–
misk afdeling 1954.
l.
Blodgasser, syrer og baser
Poul Astrup kom til det nyopprettede central–
laboratorium med erfaringer fra en polioepi–
demi , hvor det viste sig n0dvendigt at kunne
skelne mellem 'respiratoriske' og 'metaboli–
ske' syre-base-forstyrrelser hos patienter, der
skulle behandies med kunstig respiration.
Desuden medbragte han et nyt apparatur,
udviklet i samarbejde med firmaet Radiome–
ter, der samtidig kunne bestemme plasma-pH
og
pC0
2
og dermed en 'syre-base-status' , der
viste dels den 'samlede tilstand' (pH), dels
dens 'respiratoriske komponent'. Dette var
velkomment på Rigshospitalet, hvor de 'respi–
ratoriske' problemer nu var hyppige efter at
hjerte-lungekirurgi var blevet rutine.
I de f0lgende år skete der en yderligere
udvikling afbegreber og målmetoder, og klini–
kerne blev l0bende informeret herom. Mange
kemikere og lreger har deltaget i kortere eller
lrengere tid, og enkelte har fortsat arbejdet,
efter at de er rejst til andre laboratorier. Uden
at forklejne nogen er det rimeligt her at nrevne
Ole Siggaard-Andersen. Der var også god kon–
takt til fysisk-kemiske institutter. Men isrer
b0r der påpeges, at det fortsatte nrere samar–
bejde med Radiometer har vreret afg0rende
for udviklingens succes. Vi lrerte snart at srette
pris på, at det medarhejdende firma boede i
nrerheden. Tilsvarende fors0g på samarbejde
inden for andre analytiske områder, fx. tyndt–
lagskromatografi til medikamentbestemmel–
se, hvor vi måtte s0ge til udenlandske firmaer,
viste sig anderledes besvrerlige.
Også dengang var der mindre resurser til
rådighed end vi beh0vede. Da langt de fleste
patienter havde en normal lungefunktion
(bortset fra en eventuel 'anrestesiperiode'), og
da Astrups apparat også i sine f0rste modifika–
tioner var tidskrrevende at arbejde med, var
Klinisk kemi
i
Norden 2, 1991
der behov for en metode til rimelig hurtig
seriebestemmelse af den 'ikke-respiratoriske'
komponent. Til det formål blev begrebet
stan–
dard bicarbonat
med tilsvarende rutinemeto–
de konstrueret (på et tidspunkt, da vi endnu
ikke var begyndt at tagekvantitetsarter og SI–
enheder så alvorligt).
Ved hjrelp af en 'multivariat analyse' med
pH,
pC0
2
og standard bicarbonat kunne man
herefte lave en 13-trins 'klinisk skala', som
vist på Fig. 2. Desvrerre er skalaen ikke så
entydig, som den burde vrere. Fx. burde trin 4
i en del tilfre1de benrevnes 'overkompenseret
respiratorisk acidose'. Valget kan kun trreffes
ved at f0lge patienten med hyppigt gentagne
målinger, foretaget på tidspunkter der er kli–
nisk fornuftige.
standard bicarbonat var dog ikke helt til–
fredsstillende. Isrer fordi den anvendte rekvi–
librering af blod til
pC0
2
=
40
mmHg ikke
n0dvendigvis giver samme rendringer i plas–
ma-pH som en tilsvarende rekvilibrering af
hele patienten. Men ved at inddrage hemoglo–
binkoncentrationen og oxygensaturationsgra–
den, kunne man nå rimelig god overensstem–
melse. Derfor blev begrebet
base excess
og
ti1svarende analysemetode(r) konstrueret. En
t
~
40
7,35
CT
Q)
E 30
~
z
o
m
20
<l:
u
ä5
15
Cl
0:::
<l:
Cl
z
10
;:!
(f)
p
C0 2 ,
mm Hg
~
Fig. 2. OmstElning af pC0
2 ,
standard bicarbonat-par
t
il
en 'klinisk skala '. Skraveret felt: normal; numme–
rerede f elter: syre-base forstyrrelser, fx . l ) ukompen–
seret respiratorisk acidose, 4) delvis kompenseret
ikke-respiratorisk alkalose.
17
