ARGUMENT 2: SAMMENHJENGMED
LJEGEVIDENSKABENSTEORETISKE
FAG.
En lang nekke tv<ergående laboratoriebaserede
specialer i moderne sygehusv<esen har rod i til–
svarende teoretiske moderfag ved de l<egeviden–
skabelige/sundhedsvidenskabelige fakulteter. Det
afspejler sig direkte i specialernes navne: klinisk
farmakologi, klinisk fysiologi, klinisk genetik,
klinisk immunologi, kliniskmikrobiologi, patolo–
gisk eller klinisk anatomi osv. Hvad så med kli–
nisk kemi ?- Ja, her er et problem. Kemi er ikke
l<engere et selvst<endigt fag ved de l<egevidenska–
belige fakulteter i Danmark. Den npdvendige
kemi doceres nu af medicinsk biokemiske l<erere
som et mindre led i biokemi-undervisningen. Ser
man desuden på det faktiske indhold i biokemi–
taget ved fakulteterne, er det indlysende at den
basale biokemi udgjijr den teoretiske moderdisci–
plin for vort speciale i sygehusv<esenet. Derfor
klinisk biokemi.
Udover den klare indholdsm<essige sammen–
h<eng mellem moderne teoretisk og moderne kli–
nisk biokemi byder sammenh<engen også på en
r<ekke oplagte samarbejdsmuligheder i undervis–
ning, uddannelse og forskning. Det potentiale er
endnu langtfra fuldt udnyttet. Men erkl<ering af
sammenh<engen via bl.a. navnef<ellesskab bjijr
kunne fremme samarbejde og samforståelse mel–
lem medicinsk og klinisk biokemi, - til gavn for
patientdiagnostik og overvågning af sygdommes
forljijb.
ARGUMENT 3: FORTIDEN, DENHISTO–
RISKEUDVIKLING
Faget biokemi har i sin substans et par tusinde år
på bagen (1). Men som formelt l<ege- og naturvi–
denskabeligt fag er det et barn af det seneste
århundrede. I Danmark opstod biokemi fjijrst i
1928 som et selvst<endigt fag. Det var ved det
l<egevidenskabelige fakultet i Kjijbenhavn, da
Richard Ege blev professor. Og får år efter, i
1936, oprettede det dengang nye universitet i
Århus samme fag med den navnkundige ]jijrgen
Lehmann som professor (kendt for dikumarol og
PAS behandling). At Jjijrgen Lehmann efter nogle
år flyttede til Sahlgrenska Sjukhuset i Göteborg
som leder af centrallaboratoriet understreger kun
Klinisk Kjemi
i
Norden 3, 2000
den n<ere sarnmenh<eng mellem teoretisk og kli–
nisk biokemj, og i det hele taget mellem fagene i
de nordiske lande. Fjijr oprettelsen af selvst<endige
biokemiske l<erestole blev fagets indhold doceret
som led i undervisningen i fysiologi, - nogle ste–
der under den specialiserede betegnelse fysiolo–
gisk kemi. Men det er v<erd at notere sig, at bioke–
mien prim<ert udviklede sig som fag ved en
afspaltning fra den l<egevidenskabelige fysiologi,
- ikke fra den naturvidenskabelige kemi. Også
derfor er det v<esentligt, at vort l<egelige speciale
hedder biokemi.
Biologiske/biokemiske undersjijgelser af pati–
entpr0ver (urin, blod, galde etc.) går som bekendt
tilbage til de gamle <egyptere og gr<ekere. F0rst i
1850 oprettedes et egentligt sygehuslaboratorium
i Danmark til analyse af patientprjijver. Det blev
etableret på kirurgisk afdeling på Rigshospitalet i
Kjijbenhavn (dengang Kg!. Frederiks Hospital
(2)). Det tog yderligere et århundrede f0r centrali–
seret biokemisk analysevirksomhed blev etableret
i Danmark. Afdelingerne blev oprettet over hele
landet i fyrrene, halvtredserne og tresserne, og
blev blot kaldt centrallaboratorier, mens
faget/specialet blev ben<evnt "klinisk kemi og
laboratorieteknik" ved fakulteterne og i officielt
sundhedsv<esensregi. Senere njijjedes man med
det mere mundrette "kliniskkemi".
I retrospekt var centrallaboratorierne i midten
af forrige århundrede en blandet butik med uklar
faglig identitet og kompetence. Udover bioke–
miske analyser rummede de i varierende grad
blodbankvirksomhed (klinisk immunologi), l<ege–
middelanalyser (klinisk farmakologi), mikrobio–
logiske analyser (klinisk mikrobiologi), funkti–
onsundersjijgelser (klinisk fysiologi og kardiologi)
og meget andet. Med de enkelte fags udvikling
gennem det seneste halve århundrede kr<evede
kompetent styring og faglig indsigt i hele butik–
ken efterhånden en indsigt og genialitet hinsides
det menneskelige. Fastholdelse af den rene bio–
kemiske analysevirksomhed og forskning som
kernen i faget på bekostning af en aflevering af
blodbankvirksomhed, farmakologiske, mikrobio–
logiske og funktionsunders0gelser som selvst<en–
dige tv<ergående diagnostiske specialer har derfor
v<eret en n0dvendighed og en foruds<etnjng for at
fremme kompetencen i de enkelte fag.
19
