Hvorforbiokjemi- og ikke blot kemi
JENS
F.
REHFELD
1
&
PALLEWANG
2
1
Klinisk BiokemiskAfdeling, Rigshospitalet, K!iibenhavn,
2
Afdeling KKA, klinisk biokemi, Odense Universitetshospital, Odense
INDLEDNING
I begyndelsen af halvfemseme <endrede, eller ret–
tere justerede faget iDanmark sit navn fra Klinisk
Kemi til Klinisk Biokemi. Det er i sig selv en
beskedenmodifikation. Kun tre bogstaver. Men et
flertal af fagets danske udpvere vurderede, at jus–
teringen både med hensyn til indhold og signal–
v<erdi var hensigtsm<essig, tordelagtig og - kort
sagt - urnagen v<erd. De l<egevidenskabelige
fakulteter accepterede hurtigt navneskiftet, og
herefter fulgte sundhedsstyrelsens trop. Fra 1994
var specialets officielle navn i Danmark derfor
klinisk biokemi. Siden har de fleste specialafde–
linger på landets sygehuse tilpasset sig navnet i
overensstemmelsemed universitetemes undervis–
ning og sundhedsv<esenets officielle betegnelse.
Og senest har det videnskahelige selskab sat nav–
neskiftet til afstemning.
Navneskiftet har ikke v<eret en belastning for
afdelingeme - hverken 0konomisk eller arbejds–
m<essigt. Når lagrene af laboratoriehenvisninger
og andre tryksager havde nået et passende lavt
niveau, underrettede man blot sygehusledelsen
om navneskiftet med henvisning til fagets offici–
elle betegnelse. Og et par skilte udg0r jo ingen
herregård. Både afdelingens personale og andre
medarbejdere i sundhedsv<esenet har også hurtigt
accepteret det nye navn. Yderligere et tegn på dets
logiske sammenh<engmed fagets funktion.
Nu skal man jo ikke <endre et indarbejdet navn
uden gode og konkrete argumenter for det. Det er
ikke nok blot at fplge en tendens eller et lune.
Men vi var overbeviste om, at argumenteme var
rigtige, da forslaget blev fremsat ved et forårs–
m0de i Dansk Selskab for KliniskKemi for år til–
bage. Og efterforl0bet har ikke givet anledning til
anf<egtelser. Det har kun bekr<eftet det rimelige i
navneskiftet.
Den unge redakt0r afKLINISKKEMI I NOR-
18
DEN har nu bedt os bringe de argumenter vi
dengang fremf0rte. Dekunnemåske bidrage til en
debat om fagets indhold og ansigt også i andre
nordiske !ande. Det kunne måske også f0re til
konsensus. Nordisk enighed er jo en god ting -
som også illustreret med dette blad.
ARGUMENT 1:
SEMANTISKN0JAGTIGHED
Det har altid v<eret fagets adelsm<erke og karakte–
ristikum, at dets signaler var n0jagtige, pr<eget af
st0rst mulig pr<ecision og specificitet. Eller i
direkte sprog; at der var maksimal over–
ensstemmelse mellem udtryk og indhold. Det
g<elder de daglige analysesvar; det g<elder vore
forskningsresultateT og publikationer; og det g<el–
der diverse udviklingsrapporter og andre faglige
redeg0relser. Der skal ganske enkelt v<ere d<ek–
ning for udsagnene. Den n0jagtighed, som faget
således er gennemsyret af, må også g<elde fagets
navn.Og i den henseende er betegneisen kemi for
bred i forhold til fagets indhold. Biokemi er der–
imod hvad det handler om.
Forstavelsen bio- stammer som alle ved fra det
gr<eske ord "bios" (=liv). Biokemi er de levende
organismers kemi. Biokemi d<ekker både orga–
niske og uorganiske molekyler, blot de indgår i
levende organismers processer. Det v<ere sig
encellede og eller flercellede organismer. Med til–
f0jelse af betegneisen "klinisk", afgr<enses bioke–
mien til den mermeskelige organisme, n<ermere
betegnet det syge menneskes. Klinisk biokemi
bliver derfor i semantisk henseende en mere
n0jagtig og entydig betegnelse for faget, som det
ud0ves på vore sygehuse. -I den henseende er det
også v<erd at bem<erke, at hospitalslaboranter i
Danmark nu kalder sig bioanalytikere, og i Norge
bioingeni0rer.
KliniskKjemi
i
Norden 32000
