f0lge effekter af terapi. Kemikere skal på til–
svarende m0de have interesse for den kliniske
anvendelse
af
faget og for forskning og undervis–
ning. Bioanalytikere har gennem deres uddan–
nelse erhvervet kompetence til varetagelse af de
laboratorietekniske driftsfunktioner. Den klinisk
biokemiske kompetence er således en integreret
del af det nrere tvrerfaglige samarbejde på syge–
huset, som er n0dvendig for tilrettelreggelse af de
gode patientforl0b.
DSKK skal sammen med relevante kliniske
specialertageinitiativ til konsensus- og klarings–
rapporter (i stil med rapporter udarbejdet for
bl.a. type II diabetes, hyperlipcemi, koagulations–
forstyrrelser, osteoporose, etc). DSKK vii
herunder fremme principperne fra medicinsk
teknologivurdering og medvirke til udarbejdelse
afgode, rationelle patientforl(Jb.
Udvikling og forskning
Klinisk biokemi bidrager til forskning og rationel
implementering
i
klinikken afnye forskningsmces–
sige landvindinger
Klinisk biokemi undergår i 0jeblikket en has–
tig udvikling, idet forskningsgennembrud
indenfor fx. molekylrer genetik muligg0r en
vresentlig bedre forståelse af de biokemiske
mekanismer bag udvikling af fx. maligne, meta–
boliske og kardiovaskulrere lidelser, samt en
mere prrecis diagnostik af et stort antal med–
f0dte sygdomme.
Klinisk biokemi bidrager og har bidraget med
afg0rende landvindinger indenfor den basale
biokemiske forskning, som gradvist er blevet
introduceret i klinikken via systematisk
uviklingsarbejde. I dag foregår en stor del af det
analytiske udviklingsarbejde i industrielt regi.
Klinisk biokemi udg0r her et n0dvendigt,
uafhrengigt filter for kvalitets- og teknologivur–
dering f0r implementering i klinikken.
De h0jt specialiserede afdelinger - og i srerlig
grad universitetsafdelingerne - spiller også en
vigtig rolle som drivkraft i forskningen og dennes
implementering i klinikken.
DSKK skal fremme forskningen
i
klinisk bio–
kemi bl.a. vedfortsal afholdelse afvidenskahelige
m(Jder og kongresser
i
selskahets regi, ved st(Jtte
til unge kliniske biokemikeres aktiviteter og ved
underst(Jttelse af internatianale videnskahelige
tidsskrifter.
24
Uddannelse og rekruttering
Klinisk biokemiforudscetter uddannelse på et h(Jjt
fagligt niveau.
Udviklingen stiller store uddannelsesmressige
krav til specialet, idet formidling af grundviden–
skahelig information til kliniske samarbejdspart–
nere er en forudsretning for, at de forbedrede diag–
nostiske muligheder får positiv effekt på patient–
behandlingen.
Speciallceger.
Uddanneisen af speciallreger i
klinisk biokemi f0lger Sundhedsministeriets
bekendtg0relser om speciallregeuddannelsen (l).
I uddanneisen lregger selskabet afg0rende vregt
på forskningsmressig uddannelse og selvstrendigt
videnskaheligt initiativ. En delvis samordning af
speciallregeuddannelserne indenfor de nrertbes–
lregtede fag klinisk biokemi, klinisk genetik og
klinisk farmakologi vii vrere relevant af både
faglige og rekrutteringsmressige årsager.
Inspektorordningen (2) blev etableret i somme–
ren 1997 og har til formål at kvalitetsudville den
lregelige videreuddannelse og er trenkt som en
inspirationskilde til nye metoder og rendret
arbejdstilrettelreggelse til forbedring af uddannel–
sesudbyttet for den enkelte afdelings uddannel–
sess0gende lreger. Inspektorordningen forventes
etableret indenfor specialet i den nrermeste frem–
tid.
Set i lyset
af
de nye opgaver specialet skall0fte,
har DSKK påbegyndt et arbejde, der skal 0ge
rekrutteringen til klinisk biokemi gennem en pro–
filering af fagets virksornhed og st0tte til yngre
klinisk biokemikeres faglige aktiviteter. Lreger
med interesse for forskning udg0r en naturlig
rekrutteringsbase for klinisk biokemi og rekrutte–
ringen forventes afhjulpet af stigningen i nyud–
dannede kandidater.
Prognoser udarbejdet af DSKK tyder på, at der
i de kornroende år vii blive mangel på speciallre–
ger i klinisk biokemi. Årsagen er, at uddannelses–
kapaciteten er for lille - der mangler klassifice–
rede stillinger.
DSKK skal arbejde for at (Jge rekrutteringen til
Jaget og for at bevare og udbygge det h(Jje faglige
niveau
i
speciallcegeudddannelsen. DSKK skal
arbejde for at (Jge antalfet af uddannelses–
stillinger på alle niveauer, således at sundheds–
vcesenets behovfor specialistkompetence indenfor
klinisk biokemi kan tilgodeses.
KliniskKjemi
i
Norden
2,
2000
