Industrien.
Der er i de senere år kommet en st!l)rre
samarbejdsflade i stand mellem den diagnostiske
industri og de klinisk biokemiske afdelinger, bl.a.
inden for molekylrergenetiske analyser, som kan
vrere med til at frembringe bedre diagnostiske
unders!l)gelser. Denne udvikling er glredelig og
hilses velkommen. Samtidig skal det under–
streges, at de klinisk biokemiske afdelinger er
uafhrengige af eksterne interesser, og at denne
objektivitet netop er en forudsretning for rationel
implementering af nye teknologier og analyseme–
toder.
Afslutning
Den danske sygehusstruktur og de europreiske
speciallregeuddannelser, herunder også de
danske, er i disse år under forandring. DSKK's
strategiske overvejelser skal derfor l!l)bende
evalueres og rendres i takt med omgivelsemes
krav og forventninger.
N!llgle-omdrejningspunkter for den kommende
udvikling vii vrere: Intensivering af det kliniske
engagement, intensivering af forskning og ud–
vikling, !l)get netvrerkssamarbejde meJlem specia–
liserede enheder, fleksible organisatoriske
i!l)sninger i de funktionsbrerende enheder og fast–
holdelse af h!l)je kvalitetskrav i rutinearbejde,
forskning, udvikling, undervisning og rekrut–
tering.
28
Referencer
l.
Enkeltstillingsklassifikation pr.
l.
januar 1998.
Sundhedsstyrelsen.
2. Manual til brug for inspektorordningen.
Sundhedsstyrelsen 1997.
3. Eur J Clin ChemClin Biochem 1997;
35: 797-803.
4. DS/EN ISO 9001 , Juli 1994.
5. DS/EN 45001, Maj 1991.
6. Dybkrer
R.
et al. Scand J Clin Lab Invest 1993;
53 (212): 60-77.
7. Udfordringer i sygehusvresenet. Betrenkning
fra sygehuskommissionen. Sundhedsministeriet
1997.
8. Kvalitet i sygehusv_senet. Befolkningsunder–
lagets betydning for kvalitet i patientbehandling,
uddannelse og forskning. Sundhedsstyrelsen
1998.
9.
Klinisk Kjemi
i
Norden
2,
2000
