Der er i dag ikke nogen obligatorisk efterud–
dannelse og aktiviteten - der har påhvilet den
enkelte - er hidtil ikke blevet registreret. For–
eningen af Speciall:eger har imidlertid tilskyndet
de videnskahelige selskaber til at initiere evalue–
ringssysterner af efteruddannelsen, og flere sel–
skaber har allerede etableret et system baseret på
selvrapportering.
DSKK vi! sa:tte efteruddannelse på dagsorde–
nen og vi! nedsa:tte en arbejdsgruppe, der skal
komme med forslag til et system til evaluering og
registrering afefteruddannelsen.
Kemikere.
Videreuddannelsen af ikke-l:egelige
akademikere varetages af DSKK i henhold til
«Bet:enkning fra det afDSKK nedsatte uddannel–
sesudvalg for kemikere om videreuddannelse
indenfor kliniskkemi» (1991). DSKK l:egger heri
v:egt på selvst:endigt videnskaheligt initiativ.
Videreuddannelsen opfylder kravene fra Euro–
pean Communities Confederation of Clinical
Chemistry (EC4) (3).
DSKK skal fastho/de og udbygge det faglige
niveaufor kemikernes videreuddannelse og i sam–
arbejde medSundhedsstyrelsen arbejde for opret–
telse af en formaliseret uddannelsesvejledning
samt en registrering afde kemikere, der gennem–
går uddannelsen.
Bioanalytikere (laboranter
J.
Hospitalslaboranter–
nes grunduddannelse (nu bioanalytiker uddan–
nelse) og videreuddannelse (diplomuddannelse)
farestås af hospitalslaborantskoleme i Århus og
K~benhavn.
Grunduddannelsen er blevet :endret, således at
uddanneisen i
h~jere
grad er freiles for flere labo–
ratoriespecialer. Dette forventes i fremtiden at
stille
st~rre
krav til indl:ering og efteruddannelse
indenfor de enkelte laboratoriespecialer.
Det vii i de korumende år blive tiltagende van–
skeligt at rekruttere unge mennesker til uddan–
nelsen, dels på grund af
l~nnen,
dels arbejdsbe–
tingelseme og dels mangel på karrieremuligheder.
DSKK vii
l~bende f~lge
uddannelseme til bio–
analytiker, bl.a. via hospitalslaborantskolemes
bestyrelser, hvori speciall:eger i klinisk biokemi
har s:ede. DSKK vii arbejde for, at bioanalytikere
på de biokemiske laboratorier har udviklende
arbejde og attraktive arbejdsforhold, og at de
l~bende
uddannes til et
h~jere
fagligt teknisk
Klinisk Kjerni iNorden
2,
2000
niveau, så samarbejdsaksen l:ege-kemiker-bio–
analytiker kan foregå komplement:ert ideelt.
Kvalitetssikring
Kvalitetssikring har va:ret et sa:rkende for klinisk
biokemi siden 60' erne
Som det
f~rste
l:egevidenskabelige speciale eta–
blerede klinisk biokemi allerede i 60'eme kvali–
tetssikringsprogrammer med henblik på opnåelse
af mere ensartet analytisk kvalitet. Disse pro–
grammer er gennem årene videreudviklet og raffi–
neret, således at de nu, bl.a. i samarbejde med de
~vrige
nordiske !ande, omfatter hovedparten af
specialets aktiviteter. Kvalitetssikrings- og kvali–
tetsudviklingsprogrammeme administreres gen–
nem interesseorganisationen DEKS (Dansk Insti–
tut for Ekstern Kvalitetssikring for Sygehuslabo–
ratorier), der fysisk er placeret på
K~benhavns
Amts Sygehus i Herlev.
Implementering af IFCC/IUPAC kodeskema,
som i
h~j
grad er kommet i stand på dansk initia–
tiv, er undervejs og vii lette den elektroniske
rekvisition af
laboratorieunders~gelser
og svar–
afgivelse af analyseresultater.
De senere års udvikling har v:eret pr:eget af en
udbredning af kvalitetssikringsarbejdet til alle
aspekter af det klinisk biokemiske arbejde, fra
pr~verekvisition
til svarafgivelse, fra analysespe–
cifikationer til l:egefaglig service. Flere laborato–
rier er, eller arbejder på at blive, formelt certifice–
ret (ISO-standard) (4) eller akkrediteret (EN-–
standard) (5).
DSKK strjJtter implementeringen af dokument–
erede kvalitetsstyresystemer og filslutter sig fore–
lrjJbige retningslinier udarbejdet af Nordisk
Forening for Klinisk Kemi (6). Kvaliteten af
danske klinisk biokemiske afdelingers ydelser må
dog i dag anses for at va:re sa:rdeles god, og
implementering af certificerede eller akkredite–
rede kvalitetsstyresystemer (der kan va:re meget
ressourcekra:vende) må ikke frjJre til indskra:nk–
ninger i det faglige udviklingsarbejde og det
kliniske engagement.
Organisation afKlinisk biokemi
i fremtidens sundhedsvresen
Klinisk biokemi kra:ver fleksible organisations–
former
Klinisk biokemi er en af grundpilleme i
moderne diagnostik,manitorering og behandling,
25
