både i sygehusvresenet og den primrere sektor.
SpeciaJet er nrert koblet til klinisk arbejde, forsk–
ning, udvikling og undervisning i sundheds–
vresenet.
Organisering af specialet i fremtidens sund–
hedsvresen er en stor udfordring, set i lyset af de
rendringer der sker i den teknologiske, faglige og
strukturelle udvikling.
Den teknologiske udvikling.
Den teknologiske
udviklingmedfjllrer, at en stadig stjllrre kvantitativ
del af de klinisk biokemiske afdelingers produk–
tion af analyseresultater baseres på centraliseret,
automatiseret analyseudstyr, hvorved der opnås
en bedre ressourceudnyttelse i laboratoriernes
rutinemressige ydelser.
Samtidig muligg!llr den teknologiske udvikling
en decentralisering af specialiseret analyseudstyr,
der kan arrvendes til at udf!llre begrrensede dele af
analyseproduktionen imindre enheder integreret i
behandlingsfunktioner ved sygehuse og i almen
praksis.
Prioriteringmellem disse to delvist modsatret–
tede tendenser vii krreve en l!llbende lregelig
vurdering, der fokuserer på kvalitet i patient–
behandlingen og tager hensyn til organisa–
toriske, !llkonomiske og analysekvalitetsmressige
forhold.
DSKK vii fastho/de lede/sesansvaret for klinisk
biokemisk analysearbejde
-
centraliseret som
decentraliseret
-
skal ligge hos specialla:ger i
klinisk biokemi. Centraliserede enheder skal fort–
sal va:re forankret i sygehusva:senet, og specia/et
skal påtage sig driftsansvaret for decentrali–
serede enheder for sikring af kvalitet og udvik–
ling.
Nye hrht svecialiserede funktioner.
Den hastige
udvikling indenfor den kliniske biokemi, isrer
betinget af !llget klinisk anvendelse af molekylrer
genetik, har medf!llrt behov for h!llj specialisering
afmange klinisk biokemiske funktioner.
Varetagelse af disse funktioner - som ofte
arrvendes på begrrensede problemstillinger, men
som har afg!llrende klinisk vrerdi - vii krreve en
stor faglig indsats, der kun delvist kompenseres
via automatisering af fagets rutineydelser.
De h!lljt specialiserede funktioner kan opdeles i
to kategorier, lands- og landsdelsfunktioner og
ekspertornråder.
26
Lands- og landsdelsfunktioner
er karakteriseret
ved at vrere funktioner, som er etableret på en
eller få lands- og landsdelssygehuse, hvor klinisk
biokemi - på grundlag af aftaler - indg!llr i en
direkte lregefaglig patientrettet vurdering/under–
s!llgelse. Lands- og landsdelsfunktioner indebrerer
bl.a., at afdelingen/sygehuset forpligter sig til at
fastholde og udvikle funktionen og den n!lldven–
dige ekspertise, samt at stille denne til rådighed
for patienter fra andre sygehuskommuner.
Sådanne funktioner, som ofte drejer sig om speci–
alets engagement i udredning af srerligt komp–
lekse eller sjreldent forekorune problemstillinger,
b!llr ubetinget fastholdes.
Ekspertområderne
er karakteriseret ved at vrere
funktioner, der fortrinsvist varetages på udvik–
lings- og forskningsniveau oftest i samarbejde
med nrere kliniske afdelinger. Funktionerne vil
ofte vrere knyttet til enkeltpersoners videnskahe–
lige interesseornråde og uden formel oprethold–
elsesforpligtigelse fra sygehuset og uden formel
anerkendelse af Sundhedsstyrelsen.
Specialisering og komplementaritet i det la:gelige
arbejde.
Flertallet af de h!lljtspecialiserede funkti–
oner er udviklet på lands- og landsdelssyge–
husene. Nogle er opstået p_ grundlag af enkelt–
personers videnskahelige initiativer og trem–
kommer derfor også på sygehuse uden egentlige
lands- og landsdelsfunktioner. For at udnytte den
samlede ekspertise er der derfor etableret vel–
fungerende samarbejdsrelationer indenfor de
enkelte amter og på tvärs af disse, og det må for–
ventes, at den hastige udvikling af nye
specialiserede analyser vi! !llge behovet for sådant
samarbejde.
Dette falder i tråd med Sygehuskommissionens
betrenkning fra 1997 (7), hvor der anbefales en
rendret opgavefordeling på de eksisterende syge–
huse og etablering af sundhedsfaglige råd for
specialeblokke på tvrers af sygehusene og eventu–
ett på tvrers af amtsgrrenserne.
De h!lljt specialiserede afdelinger indenfor
klinisk biokemi vii ofte vrere placeret på syge–
huse, hvor der på de kliniske afdelinger er place–
ret lands- og landsdelsfunktioner, og hvor der der–
for stilles srerlige krav til specialet. De srerlige
krav til forskning og udvikling udspringer af
behovet for videreudvikling af sygehusenes
lands- og landsdelsfunktioner samt udvikling af
KliniskKjemi
i
Norden
2,
2000
