ekspertornråder indenfor specialet og i sam–
arbejde med de kliniske afdelinger. De ' · · ,
biokemiske afdelinger er således en integreret del
af sygehusenes kliniske lands- og land del funk–
tioner.
DSKK vii arbejde for fastholde/se af en smtk–
tur, hvor lands- og landsdelsfunktioner o
ekspertområder kan fungere
i
et frugtbart
netw:erk. Dette vii give den bedste udnyttelse
af
den ekspertise, der findes indenfor det klinisk
biokemiske område.
Funktionsbt1!rende enheder.
I fortsrettelse
af
Sygehuskommissionens arbejde har Sundheds–
styrelsen ogDanskMedicinsk Selskab formuleret
den funktionsbt1!rende enhed (8) som en foglig
organisatorisk enhed, som med hv;j professionel
standard kan varetoge hovedparten af et grund–
speciales opgaver vedrv;rende diagnostik,
behandling, pleje, lt1!gelig videre- og efteruddan–
nelse, samt den til disse opgaver hv;rende forsk–
ning, faglig udvikling, kvalitetsudvikling og
-sikring, idet der ses bortfra opgaver, der kun bv;r
varetages få steder i landet.
Etablering af funktionsbrerende enheder i
klinisk biokemi
~ger
harmonisering og sikrer til–
strrekkeligt volumen for vidensbaseret adfrerd.
St~rrelsen
af
den funktions-brerende enhed
defineres
f~rst
og fremmest af kravene til ud–
dannelsesaktiviteter,
n~dvendige
kompetence–
ornråder og sygehusets specialiseringsgrad på det
kliniske område.
Organiseringen af den funktionsbrerende enhed
vil afurenge af lokale forhold og vil bl.a. vrere en
afvejning af fordelene ved at sarnie de akade–
miske ressourcer på frerre enheder og fordelene
ved nrer tilknytning til de kliniske funktions–
brerende enheder på det enkelte sygehus.
N~dvendigheden
af nrer tilknytning til klinikken
(fx. i forbindelse med
indf~relse
af nye analyser,
etablering af gode
patientforl~b
og forskning)
betyder, at der fortsat skal vrere klinisk bioke–
miske afdelinger med mindst to overlreger med
specialistanerkendelse i klinisk biokemi ved de
st~rre
centralsygehuse og på universitetssyge–
husafdelinger oftest flere. Fleksible
l~sninger,
der
bl.a. kan inddrage delt tjeneste på centralt og
lokalt sygehus,
~get
inddragelse af informations–
teknologi og driftsansvar for decentraliserede
enheder, er
n~dvendige.
KliniskKjemi
i
Norden
2,
2000
DSKK stv;tter oprettelse affleksible funktions–
bt1!rende enheder, der kan filpasses lokale for–
hold.Samtidig opfatterDSKKdet som lige så vig–
tigt. at klinisk biokemifastho/der og udbygger sin
deltage/se
i
patientorienterede «tvt1!rfaglige funk–
tionsbt1!rende enheder» til sikring af kvaliteten
i
patientbehandlingen og helheden
i
patientforlv;b.
Samarbejde - regionalt,
nationalt og internationatt
Klinisk biokemi er afht1!ngig af effektivt sam–
arbejde og udveksling aferfaringer
Regionalt.
Speciafet klinisk biokemi forudsretter et
tret samarbejde mellem lreger, andre akademisk
uddannede personalegrupper (biokemikere, ingen–
i!::!rer, farmaceuter) og personalegrupper med
mellernlange uddannelser (bioanalytikere, edb-tek–
nikere, sekretrerer, etc.), som hver isrer varetager
såvel rutinemressige som udviklingsmressige funk–
tioner. Varetagelse af
h~jt
specialiserede funktioner
forudsretter et tret tvrerfagligt samarbejde med
deltagelse af såvellregeligt uddannede som natur–
videnskaheligt og teknisk uddannede personer.
National!.
Den faglige udvikling og de organisa–
tionsmressige rendringer (centralise- ring/decen–
tralisering, opbygning af funktionsbrerende
enheder) forudsretter udbygning af velfungerende
samarbejdsrelationer mellem klinisk biokemiske
afdelinger indenfor og på tvrers af amter og
mellem forskellige specialer. DSKK
st~tter
danneJsen af sådant netvrerkssamarbejde, der bl.a.
i fremtiden vil kunne formidles via udbygget
informationsteknologi. ROSAN og planlagte
databaser på selskahets hjernmeside (9) er
eksempler på sådanne tiltag.
Internatianalt og nordisk.
En lang r_kke af
DSKK's medlemmer deltager aktivt i nordisk og
internatianalt arbejde, bl.a. viaNFKK og organisa–
tioner som IFCC, FESCC, IUPAC, NCCLS, EC4
og UEMS. Meget
af
arbejdet koordineres med de
~vrige
nordiske !ande, således at den skandina–
viske profil får
st~rst
muligt internatianalt
gennemslag. Denne har gennem årene vreret
prreget af to hovedelementer: Uafurengighed og
klinisk engagement. DSKK skal fortsat
st~tte
freiles nordisk koordination og arbejde for at for–
bedre relationen til de internatianale organisationer.
27
