forslag, der blev behandiet i Nordisk Minister–
råd. Ministerrådet vedtog derefter at lave et
projekt: Nordisk samprojekt for klinisk kemi,
for en 3-årig periode, der blev indledt i 1977.
Projektet blev således finansieret af Nordisk
Ministerråd.
Styrelsen bestod af otte medlemmer, nemlig
to reprresentanter fra hvert af de fire !ande.
Den ene reprresentant var udpeget af sund–
hedsmyndighederne i landet, og den anden af
det nationale selskab for klinisk kemi.
Den forste periode blev brugt til opbygning
af organisationen og etablere samarbejdsrela–
tionerne mellem NFKK og komiteerne. Det
faglige grundlag for Nordkems virke var komi–
teernes oplreg i form af projekter, der så måtte
konkurrere om pengene.
l
Nordens forst e år stotlede organisationen isa:r
projekter omkring metodestandardisering,
kvalitetskontroi og referenceinterval/er. Det er
problemkomplekser, som iscer angår det dagli–
ge arbejde på laboratoriern e, og som ve/ ikke
a/tid forekom vore brugere sm·/ig relevante.
Hvordan vurderer du nu effekten afdisse ti/tag
på laboratorierne og udenfor?
Jeg er slet ikke i tvivl om , at Nordkems
etablering var en betydelig styrkelse afkomite–
ernes arbejde på et tidspunkt , hvor man efter
nogle års forberedende arbejde skulle til at
fore resultaterne ud i Ii vet. Det akcellererede
arbejdet og gav det samtidigt en slags legitimi–
tet.
Egentlig stod det forst klart for os senere, at
der allerede på det tidspunkt var et krav om,
at Nordkems resultater skulle vrere synlige i
sundhedsvresenet. I begyndelsen var den
måde, man forte resultaterne ud i livet på forst
og fremmest gennem publikation i videnska–
helige tidsskrifter, kongresbidrag osv. , fordi
målgruppen var helt klart de klinisk kemiske
afdelinger i Norden , ikke klinikerne.
Det var imidlertid også klart , at de projekter
man prioriterede ikke var »almindelig« forsk–
ning. Projekterne skulle sigte mod losning af
konkrete praktiske problemer og vrere af en
kvalitet , der var sammenlignelig med forsk-
18
ning - altså hoje kvalitetskrav, men emnebe–
grrenset.
Det er vresentligt at understrege, at lige si–
den starten har Nordkem finansieret komite–
ernes modeaktivitet med 1- 2 moder om året.
Jeg tror slet ikke, at komiteerne ville have
overlevet, hvis man ikke havde haft Nord–
kem.
Nordkems midler har aldrig vreret srerligt
store. De er kun katalysemidler. Den storste
ressource er alle de nordiske kollegers ulonne–
de indsats, dersom som led i deres virksom–
hed på laboratoriet - og i en masse af deres
fritid - deltager i dette arbejde. Uden disse
hundreder af nordiske kollegers store engage–
ment havde Nordkem ikke vreret, hvad det er
idag.
l
midten affirserne begynder No rdkem at stfJt–
te andre typer afprojekter- projekter om ratio–
nel klinisk anvendefse af faboratoriedata , om
informatik, videnbaserede systerner og infor–
mationsmateria/e - altsammen projekter, der i
scerlig grad interesserede sig for klinikerens ud–
nyttelse
a./
laboratoriets muligheder. Var det et
udtryk for en bevidst strategicendring fra Nord–
kems side eller blot enfelge afden almindelige
udvikling indenfor området?
Der skete det, at da den forste 3-årige perio–
de udlob , anerkendte Nordisk Ministerråd, at
de forste resultater var så lovende, at man
onskede virksomheden fortsat. Ministerrådet
forlrengede derfor projektet i yderligere tre år
og tilfojede den specifikke opgave til projek–
tet , at man i denne periode skulle finde et
alternativt finansieringsgrundlag. Det nye
grundlag blev , at man indgik en kontrakt med
hvert af de fem nordiske !ande - Island kom
nu med - der individuelt garanterede finansie–
ringen av Nordkem. Nordisk Ministerråd var
dermed ude af billedet.
Det er en helt usredvanlig finansierings–
form , som ikke kendes fra andre former for
nordisk samarbejde.
Der skete så det , at de , der nu garanterede
Nordkems grundlag naturligvis også skulle
deltage i styrelsen. Desuden kom der nu også
Klini>k kemi
i
Norden l. /991
