repr<esentanter fra Island. Foruden en repr<r- relation til klinisk anvendelse af laboratorie–
sentant fra staten skulle der nu også v<ere en data.
repr<esentant for sygehuskommunerne, altså
Amtsrådsforeningen i Danmark og tilsvaren–
de arganer i de 0vrige !ande. Det bet0d, at
styrelen nu blev udvidet til 14 medlemmer,
med en absolut majoritet af sygehusejere og
repr<esentanter for staten. Det skal siges, at
det var indsigtfulde mennesker, der gav anled–
ning til en <endring af måls<etningen for Nord–
kem. De understregede, at arbejdet skulle
v<ere mere anvendelsesorienteret, og at det i
h0jere grad end hidtil skulle f0re til <endringer
i sundhedsv<esenet. Det hang også sammen
med den 0konomiske stramning, som landene
m<erkede i disse år - der skulle v<rre 0kono-
misk synlige resultater af arbejdet.
Det var derfor, der kom en markant <end–
ring i de aktiviteter, der blev igangsat og st0t–
tet af Nordkem. Som eksempel kan jeg n<evne,
at man 0nskede et forslag tillaboratoriemedi–
cinens fremtidige rolle i prim<ersektoren.
Kom det rmske Fa statslige repra:senlanler
i
styrelsen?
Helt konkret kom det fra departementsråd
Kurt Roos og landstingsdirektör Thorsten
Thor. Det afspejlede den prioritering, man i
stat og kommuner foretog i sundhedsv<rsenet.
Det var et eksempel på, hvorledes landets
sundhedspolitik meget hurtigt blev implemen–
teret i Nordkems arbejde , hvilket jeg fandt
meget attraktivt.
Man 0nskede simpelthen en vurdering af
laboratoriemedicinens rolle i prim<ersektoren
for at mulig0re prim<rrsektorens overtagelse af
arbejdet , det hidtil havde ligget i sygehusv<ese–
net.
Det er således et eksempel på, at Nordkem
sel v initierede et projekt. Det startede i 1982,
kom rigtigt i gang i 1984, og var allerede i 1986
klar med sin, nu klassiske , rapport om pri–
mrersektorens laboratoriemedicin.
Parallelt hermed blev også kvalitetskontrol–
arbejdet videref0rt, men nu pr<eget af denne
holdnings<endring. Man gik fra den mere tek–
niske side af arbejdet til at se på kvalitetskrav i
Klinisk kemi
i
Norden I. 1991
Hvornår begyndte arbejdet med at formulere
denne a:ndrede målsa:tning
i
det, der nu er
b/evet Nordkems programdokument?
Ved styrelsesm0det i vinteren 1987 tog jeg
initiativet til at beskrive de rammer, som
Nordkem skulle arbejde inden for. Disse ram–
mer beskri ves af den figur med overlappende
trekanter, der ses i programdokumentet: Den
kliniske , anvendelsesorienterede ramme , sam–
menholdt med den tekniske kvalitet af arbej–
det. Desuden indgår organisation - decentral
og central-, helse0konom i og information -
kommunikation.
Samtidig hermed meddelte Norge, at man
ikke fremtidigt kunne binde sig til at finansi–
ere Nordkems virksomhed, og man bad om en
revurdering af grundlaget for Nordkem. Det
var dengang meget heldigt, at arbejdet med at
formulere Nordkems strategi var begyndt, for
nogle af de ting Norge efterspurgte var allere–
de lagt ind.
Nordkems styrelse har derfor hele tiden
fastholdt udarbejdelsen af programdokumen–
tet for der at synligg0re de målsretninger, man
har. Deri lå også en tilkendegivelse overfor
stat og sygehuskommuner om, at man var lyd–
h0r overfor de elementer, man fra deres side
efterspurgte i Nordkems arbejde. Som eksem–
pel kan n<evnes, at man 0nskede, at Nordkems
arbejde ikke bare skulle omfatte klinisk kemi,
men laboratoriemedicin i bred forstand. Det
er igen et eksempel på en afspejling af planl<eg–
ningen inden for sundhedssektoren i Nord–
kems arbejde.
Man formulerede det således, at disse h0j–
teknologiske virksomheder må vi se at få ra–
tionaliserede på samme måde, som det sker
inden for de billeddannende specialer, et 0n–
ske qer for mig i hvert fald varmeget k<erkom–
ment.
Det var nok tanken i begyndelsen , at man
skulle slå alle disse afdelinger sammen, og så–
dan arbejdede vi også med det i styrelsen , men
jeg må nok sige, at såvidt vi kan se i dag, er der
19
