principper og strategier, mens det daglige ar–
bejde ordnes af formand og sekretariat.
Nordkem laver projektopf0lgning, og det er
da klart , at nogle projekter ikke er blevet det ,
det skulle have vreret. Det skyldes som regel ,
at oplregget ikke har vreret godt nok, og at
finansieringsgrundlaget ikke har vreret i or–
den. For en bevilling fra Nordkem er kun til–
strrekkelig t il at starteet projekt - hovedfinan–
sieringen ska l i de fleste tilfrelde komme andre
steder fra. Og har man ikke kunnet skaffe dis–
se midler, er det gået galt. Nordkems styrelse
forlanger ikke en oversigt over den samlede
finansiering af et projekt. Det ville g0re ans0g–
ningsproceduren meget mere besvrerlig.
Andre projekter er gået alt for langsomt.
Det skyldes nok isrer geografien - de store
afstande - og kravet om, at projekterne skal
vrere samnordiske med reprresentanter fra alle
andre !ande. Denne linie blev isrer fulgt i de
f0rste perioder. Senere har man lavet projek–
ter med deltagere fra to !ande, og det er også
gået godt , når sigtet bare var nordisk. Deri–
mod synes lokale projekter at have for ringe
gennemslagskraft, fordi der kommer nogle
formidlingsproblemer. Der har da også vreret
projekter, hvorom man kan sige, at det er da
et smukt arbejde, men det har ikke haft nogen
betydning, nogen anvendelse i det daglige ar–
bejde.
Alt i alt måjeg sige at fejlraten er meget lille.
Nogle projekter har måske ikke f0rt til publi–
kation, men så har de vreret synlige i form af
symposier o.
l.
ved de nordi ske kongresser og
dermed alligevel haft indflydelse.
Dansk Sygehus Instituts rapport handler også
om
i
hvilken retning udviklingen kan forventes
at gå inden for Nordkem?
Ja, den del er sprendende. Den refererer fra
et såkaldt nominalgruppem0de i november
1990,
hvor deltagerne reprresenterede gruppe–
ringer med kendskab tillaboratoriemedicin og
dennes placering inden for sygehusvresenet.
Det var helt tydeligt, at den medicinske nyt–
te , den kliniske anvendelse af laboratorieme-
Klinisk kemi i Norden l. 1991
dicin, blev prioriteret h0jest - i god overens–
stemmelse med Nordkems programdoku–
ment. På den tekniske side har man efter–
spurgt standardisering, isrer for at spare res–
sourcer.
Noget der også kom frem , var 0nsket om at
anvende Nordkem som basis for en påvirk–
ning af den frelleseuropreiske udvikling. Det
fremgår ikke af programdokumentet , men sty–
rel sen tog initiativ til en henvendelse til Nor–
disk Ministerråd heromallerede for halvandet
år siden, en henvendelse der også er blevet
fulgt op af rådet. I programmet »Norden i
Europa« er et af delmålene at skabeen freiles–
nordisk basis for udviklingen inden for labo–
ratoriemedicin. En ad hoc gruppe nedsat af
Nordkem skal koordinere de nordiske landes
deltagel se i europreiske arbejdsgrupper, f. eks.
standardiseringsarbejdet inden for CEN.
Rapporten fi'a nominalgruppemode prioriterer
også det såka/dte servicekoncept, vores leve–
rancekva/itet, hojt?
Ja , sammenhrengende med den medicinske
nytte af laboratoriemedicin er helt klart også
servicekonceptet, som igen hrenger sammen
med anvendelse af informatik, således at labo–
ratoriemedicinske resullater ikke svrever frit ,
men koordineres med anden viden man har.
Programdokumentet , der har reprresenteret
styrelsens diskussioner over en treårig periode
er nu blevet bekrreftet af den rapport, som
Dansk Sygehus Institut har udarbejdet.
Styrken ved arbejdet i Nordkems styrelse,
har vreret en dialog mellem fagpersoner og
personer fra sygehusvresenet og staten, der har
vreret i stand til at trrekke udviklingstendenser
i sundhedsvresenet ind i dialogen.
Derfor er programdokumentet sprendende
!resning for laboratoriemedicinere i Norden,
for det afspejler faktisk de planlreggende sund–
hedsrnyndigheders 0nsker tillaboratoriemedi–
cin. Det er et signal , som laboratoriemedici–
nen ikke b0r sidde overh0rig.
Et nyt element i Nordkems programdokument
er også, at man erkkerer, at man vi/ m·bejde
21
