formentligt kun meget lidt vundet ved at lave
en sammenlregning af eksisterende laborato–
riemedicinske afdelinger. Men de nye h0jtek–
nologiske metoder, som nu dukker op i sund–
hedsvresenet - som anvendelse af molekylrer–
biologi- b0r kun indf0res i et tvrerfagligt sam–
arbejde, så man undgår un0dig dublering.
Man kan således se en udvikling, der på sigt
f0rer frem til en h0j grad af frellesskab med
bevarelse af en klar faglig identitet indenfor
nogle patafysiologisk baserede discipliner.
Det er iscer Norge og Sverige, der har bidraget
med at bringe sundhedspolitiske signaler ind i
arbejdet i Nordkem?
Ja, det er typisk, at landeder har en formu–
leret sundhedspolitik også har st0rre mulighed
for at påvirke
f.
eks. samarbejdet i Nordkem.
I Danmark, kvor planlregningskompetencen
i vidt omfang er lagt udtil de enkelte sygehus–
kommuner, er det vanskeligere at nå frem
til klare sundhedspolitiske formuleringer.
Derved afskrerer man sig også i vidt omfang
fra at kunne påvirke udviklingen i Nordkem.
En nylig undersogelse, foreraget af Dansk Sy–
gehus Institut viser, at »konkrete resu/taler af
Nordkemprojekler
i
overraskende hoj grad er
kendte og anvendte på såvel store som små
laboratorier«. Hvad filskriver du denne succes?
Ja, som f0lge af det norske 0nske om en
revurdering af Nordkems virksomhed beslut–
tede embedsmandskomiteen under Nordisk
Ministerråd at lade Dansk Sygehus Institut
foretage en unders0gelse af, hvilken retning
udviklingen af Nordkem kunne tage. Rappor–
ten ser dels bagud, idet den pmver at måle
effekten af Nordkems hidtidige virke. Jeg må
sige, at jeg er blevet meget overraskeL J eg
havde ikke forventet, at Nordkem har haft
den gennemslagskraft, som det faktisk har
haft.
Det skyldes nok, at med udvidelsen i styrel–
sen i midten af firserne lagde de nye medlem–
mer stor vregt på en opprioritering af formid–
tingsdelen afNordkems virksomhed. De stille–
de sp0rgsmålstegn ved gennemslagskraften af
20
den hidtidige måde at offentligg0re resultater–
ne på i forskellige tidsskrifter og 0nskede kor–
tere og mere anvendelsesorienteret formidling
af vores virksomhed. Det har f0rt til , at pro–
jekterne nu er pålagt, udover at rapportere om
det faglige resultat også at give forslag til ,
hvordan man fonnidler resultatet. Det er
svrert - i virkeligheden måske det svrereste ved
et projekt - men det er grunden til , at Nord–
kem nu også st0tter projekter omkring infor–
mationsmateriale og formidling.
Men der har også vreret en god tradition for ,
at Nordkem har vreret bevidst om n0dvendig–
heden af at vrere synlig på de- he lt uundvrerli–
ge- nordiske kongresser.
Der er der blevet sat en masse igang ved
uformelle kontakter. Det er jo også et meget
stort antal nordiske kolleger, der har vreret
involveret i projekterne, hvad der også har
bidraget til at sprede kendskabet til resultater–
ne.
Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis Nord–
kems styrelse ikke havde foretaget den kurs–
rendring i midten af firserne , foranlediget af
styrelsens nye medlemmer, vi lle Nordkem
nreppe have eksisteret i dag. Så jeg tager hat–
ten af for de reprresentanter i Nordkems sty–
relse , der har formået at formidle tendenser,
der var overordnede i sundhedsvresenet ind i
styrelsen - og for styrelen, som formåede at
opfange dem.
Den stabilitet, der har vreret i sekretariatets
funktion , med den samme ansvarlige for sek–
retariatets drift - Arno Nyberg - i hele pe–
rioden , har også betydet meget for , at Nord–
kem er en kendt institution.
Nordkems projekter er ikke scerligl hårdt styre–
de, i modscetning Iii
f
eks. EEC-projekler. Der
bruges heller ikke mange ressourcer på admini–
stration. Har det medfart, al nog/e projekter
lider skibbrud eller varer urimeligt /a:nge?
Langt de fleste af Nordkems midler anven–
des til projektrelateret arbejde. Lige fra starten
har man lagt vregt på, at arbejdet skal vrere så
lidt bureaukratisk som muligt.
styrelsens arbejde har bestået i at diskutere
Klinisk kemi
i
.Norden l. 1991
