![]()
17
| 1 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
hos veganere og hos patienter med nedsat fertilitet.
En del patienter med AIDS udvikler også mangeltil-
stand. Desuden er visse autoimmune sygdomme er
associeret med perniciøs anæmi (2,3).
Hos børn har vitamin B12 deficit en anderledes
ætiologi og klinisk manifestation og udvikles først og
fremmest hos spædbørn med mødre der har perniciøs
anæmi eller kostinsufficiens. Sjældnere er medfødte
forstyrrelse i cobalaminomsætningen eller mangel
på transcobalamin. Ved neurologiske symptomer
og nedsat trivsel eventuelt kombineret med anæmi
(1,17) skal vitamin B12-mangel mistænkes i denne
aldersgruppe.
Hvad tilbyder de klinisk biokemiske afdelinger
ved Århus Universitetshospital ved udredning
af vitamin B12-mangel
Ved formodning om vitamin B12-mangel anvendes
P-Cobalaminer som primær analyse og der suppleres
med P-Methylmalonat, hvis P-Cobalaminer er i grå-
zonen. Måling af P-Homocystein kan udføres, men
anvendes almindeligvis ikke ved udredning af pati-
enter mistænkt for vitamin B12-mangel (Fig.1) (8).
Laboratorierne har etableret en analyse
Pt-
B12-mangel (diagnostik).
Når denne undersøgelse
rekvireres, vil P-Cobalaminer bliver analyseret.
Er P-Cobalaminer i gråzoneområdet, måles P-
Methylmalonat (P-MMA). Dvs. der kræves kun en
rekvisition og en prøvetagning.
Undertiden giver tolkningen af de indledende
resultater problemer. I disse tilfælde kan der supple-
res med en række analyser. Vi har i Tabel 1. samlet
de analyser vi anvender – og udbyder – ved Århus
Universitetshospital. De enkelte analyser omtales kort
i det følgende.
P-Cobalaminer
er summen af cobalamin bundet til
TC og HC. Referenceintervalet for P-Cobalaminer er
afhængig af den anvendte analysemetode, men stort
set uafhængig af køn og alder. Nedsat cobalamin
uden cobalaminmangel ses ved østrogenterapi, fx
p-piller og under graviditet. Ved termin kan niveauet
af P‑Cobalaminer være halveret.
P-Cobalaminer værdier vel under referenceinter-
vallets nedre grænse er næsten altid ensbetydende
med vitamin B12 mangel, medens et resultat i ”grå-
zoneområdet” sjældent kan tolkes alene.
Forhøjet niveau af cobalamin ses ganske ofte, og
ikke blot fordi prøven er udtaget på en patient, der
i behandling med vitamin B12. Den kliniske årsag
til dette er kun ufuldstændigt belyst og det samme
gælder den kliniske betydning. Kendte årsager er
kroniske myeloproliferative tilstande, andre malig-
ne sygdomme, leversygdomme og nyreinsufficiens
(9,10). Denne patientgruppe vil på trods af det høje
P-Cobalaminer kunne udvikle vitamin B12-mangel,
hvor en af antagelserne vedrørende dette fænomen
Fig. 1. Anbefalinger ved udredning for
vitamin B12- mangel.
(Fortsætter side 18)
