![]()
28
| 3 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
analyserne uden disse, for at se i hvilket omfang
de påvirker vurderingen af overensstemmelsen
mellem målemetoderne. Og i øvrigt undersøge, om
der kunne være specielle grunde til at der optræder
store forskelle, fx at den ene metode er mere følsom
for visse interfererende substanser end den anden.
Hvis man vil korrigere resultaterne for en ny
målemetode
Den viste sammenligning af målinger af P-Albumin
på to forskellige instrumenter gav ikke anledning
til seriøse overvejelser om at omregne (korrigere)
resultaterne fra det nye instrument (Aeroset), for at
undgå et lille spring i måleniveauet.
Hvis vi ville, kunne vi have brugt formlen:
B
i
(korrigeret) =
a
0
+ B
i
x
a
1
hvor
a
0
og
a
1
er parameterestimaterne fra en lineær
regressionsanalyse af A
i
som funktion af B
i
.
Det kan også gøres på andre måder, men uanset
hvordan man gør, så vær opmærksom på at der
skal indregnes nye komponenter i et eventuelt usik-
kerhedsbudget for den korrigerede metode, nemlig
usikkerhederne på parameterestimaterne. Det kan
være lidt kompliceret
7
.
En lille notits om ’parameter’ og ’variabel’
Det er meget almindeligt, også blandt specialister
i klinisk biokemi, at sige ’biokemisk parameter’, fx
med henvisning til P-Natrium. Jeg vil gerne benytte
lejligheden til at forsøge at få udryddet denne for-
virrende sproglige fejl — P-Natrium er noget man
kan måle og vis værdi varierer fra individ til indi-
vid, så det er en biokemisk
variabel
. En parameter
er noget helt andet, nemlig en kvantitet der karak-
teriserer en fordeling af måleværdierne af variable
— fx en middelværdi, en standardafvigelse eller en
regressionskoefficient.
Da kliniske biokemikere er berømte (eller berygt-
ede) for at insistere på korrekte betegnelser indenfor
vores eget område, så bør vi også følge andres råd:
“Misuse of medical terms is rightly deprecated.
Like other language errors it leads to confusion
and the loss of valuable distinction. Misuse of
nonmedical terms should be viewed likewise”
8
Referencer
(1) Bland JM, Altman DG. Statistical met-
hods for assessing agreement between
two methods of clinical measurement.
Lancet 1986; 1(8476):307-310.
(2) Bland JM, Altman DG. Measuring agree-
ment in method comparison studies. Stat
Methods Med Res 1999; 8(2):135-160.
(3) Bland JM, Altman DG. Comparing met-
hods of measurement: why plotting dif-
ference against standard method is mis-
leading. Lancet 1995; 346(8982):1085-
1087.
(4) Statistics with confidence. 2nd ed.
London: British Medical Journal Books;
2000.
(5) Magari RT. Evaluating agreement bet-
ween two analytical methods in clinical
chemistry. Clin Chem Lab Med 2000;
38(10):1021-1025.
(6) Krouwer JS, Tholen DW, Garber CC,
Goldschmidt HMJ, Kroll MH, Linnet K
et al. Method comparison and bias esti-
mation using patient samples; approved
guideline - second edition. EP9-A2[22].
2002. NCCLS; Wayne, Pennsylvania,
USA.
(7) Borg L, Kristiansen J, Christensen JM,
Jepsen KF, Poulsen LK. Evaluation of
accuracy and uncertainty of ELISA
assays for the determination of interleu-
kin-4, interleukin-5, interferon-gamma
and tumor necrosis factor-alpha. Clin
Chem Lab Med 2002; 40(5):509-519.
(8) Altman DG, Bland JM. Statistics notes:
variables and parameters. BMJ 1999;
318(7199):1667.
Taksigelse
Statistiker, ph.d. Jørn Attermann, Institut
for Epidemiologi og Socialmedicin, Århus
Universitet, takkes mange gange for rettelser
og kommentarer til manuskriptet.
■
(Fortsat fra side 26)
