![]()
20
| 4 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
Knud Brøchner Mortensen, 1`reservelæge på medi-
cinsk afdeling, Kommunehospitalet, argumenterede
for et centrallaboratorium eller fælles laboratorium
med en chef på niveau med overlæger på de øvrige
afdelinger.
En læge, uddannet i intern medicin, almen kemi,
1-2 år på klinisk laboratorium og bakteriologi i ½
- 1 år. I alt 12-15 år. En kemiker kunne så eventuelt
være souschef.
Mogens Fenger, formand for DADL, mente en pro-
sektor med 1-2 års uddannelse i kemi var sagen.
Ikke en biokemiker. Tænk hvis røntgen-afdelingen
skulle ledes af en fotograf.
Det samme mente prosektorerne Julius Engelbreth-
Holm fra RH og Lorentz Heerup, Frederiksberg hos-
pital
Richard Ege anså at ”Biokemikeren er den rette
Sagkyndige”. Han kunne ikke ”fremstilles som fuld-
stændig Ignorant”
Noget lignende mente Knud Ove Møller, professor
på farmakologisk institut. Det var ”ubehageligt i
aften at høre lægerne rost paa kemikernes bekost-
ning. I øvrigt ville lægen blive ubehjælpelig dilet-
tant som kemiker”.
Ejnar Meulengracht, professor på BBH, ville ”til det
yderste sætte sig imod at afgive mindste Smule af
sit Laboratoriums Omraader til Fordel for et
Centrallaboratorium, tværtimod faa det udvidet” og det
sammemente Professor Mads Siggaard-Andersen, KASG.
Skulle det mod alle odds alligevel ske, ville Meulengracht
bestemt foretrække en kvindelig biokemiker.
O. M. Henriques fra Finsenlaboratoriet sagde ”..at
den ansvarshavende efter Loven skal være Læge er
givet, og derfor naturligt ansvarshavende og Chef”.
Blandt andet for at ”bremse op for et stort Antal
Prøver”. (årsproduktionen var i 1941 77 000 analyser).
Erik Warburg, professor i intern medicin på RH syn-
tes en læge, men 12-15 års uddannelse var dog vist
for meget. Løn som en røntgenoverlæge.
Medicinaldirektøren gik ind for Diagnosestationer
ledet af en læge. Her kunne de praktiserende læger
få stillet diagnoser på henviste patienter.
(Fortsat fra side 17)
Det var før Adam Uldahl og kvalitetskontrol, så
resultaterne fremkom ”ex catedra” og var lykkelig-
vis indiskutable.
De seneste år har vi i familien fået hjælp fra RH`s
mange afdelinger og oplevet ”systemet” fra patient-
siden. Kirurgi, medicin, laboratorier mm. Alt trygt,
effektivt, på højt kompetenceniveau og venligt. Det har
fra det synspunkt været en meget positiv oplevelse.
Skulle noget fremhæves, må det være anæste-
siafdeling og klinisk biokemisk afdeling. Prøvetagning
og svarafgivelse til tiden, det er det man oplever; det
fungerer bare. Og en ”venlig prøvetagning” betyder
meget. Jeg tillader mig her at kaste et specielt blik på
Annie Bentzen og prøvetagnings-holdet.
Fra 1939 arbejder RH`s lægeråd med planer om et
nyt Rigshospital hvor lidt senere også et ”central-
laboratorium” indgår.
I 1942 ansættes Dr.phil. cand.polyt. Karen M.
Simesen som laboratoriechef på Hjørring centralsy-
gehus til en løn på ca. 12000 kr. om året; samme som
en helårskandidat og væsentligt under en overlæge.
DADL`s formand Mogens Fenger anså at ”dette vilde
kunne paavirke fremtidige Laboratorieordninger på
uheldigMaade” og indkalder til det 995`Møde i Dansk
Medicinsk Selskab(ref.1) Tirsdag d. 3`Marts 1942 kl.
20 i Domus Medica i Bredgade(bombesprængt af
Peter-gruppen 17`juni 1944) med 110 deltagere
herunder Medicinaldirektøren.
Erik Husted, der på det tidspunkt var overkirurg i
Hjørring og den skyldige for den uheldige disposi-
tion, indleder.
Laboratorieservice er ikke tilfredsstillende. ”Den
udføres af ukyndige Laboratoriemedhjælpere der
efter 3 Maaneders Elevtid er ”udlært” og paa deres
for en stor Del ukontrollable Arbejde skal vi kunne
bygge en Del af vort kliniske Skøn”.
Der må en veluddannet leder til f.eks. en med
almen medicinsk uddannelse, en med patolog-anat-
omisk uddannelse, en læge med speciel laborato-
rieuddannelse eller en ikke-læge, en biokemiker.
Hvor findes den læge der vil beskæftige sig med
laboratoriearbejde ? ”En biokemiker kan -i hvert
fald for tiden- faas betydeligt billigere”.
