![]()
21
| 4 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
Det var så det. I mange år.
Poul Bjørnedahl Astrup er født den 14`august 1915
i Søndbjerg pr Uglev i Thy.
Cand. med. fra Københavns Universitet i 1939 og
dr. med. i 1944 på en disputats om heparinundersø-
gelser. Fik speciallægeanerkendelse i klinisk kemi og
laboratorieteknik i 1948.
Efter ansættelser på institutter, medicinske og di-
verse andre afdelinger, blevhan i foråret 1952udnævnt
til laboratorieforstander på Blegdamshospitalet.
I slutningen af juli 1952 udbrød en poliomyelitis
epidemi i Danmark. Mange patienter fik hæmmet
eller ophævet respirationsevne på grund af bulbær
paralyse. Der kom op til 10 patienter om dagen til
Blegdamshospitalet, der kun rådede over 2-3 kyradsre-
spiratorer eller ”Jernlunger”; store metaltanke, patienten
kunne lægges ind i, som ved over og undertryk sikrede
respirationen. Patienterne døde trods behandling.
Bjørn Ibsen, tilforordnet anæstesilæge på bl.a. RH,
fremførte straks, at grunden var, at der forelå en kul-
dioxidretention. Han fik derfor oprettet hold, der gav
manuel overtryksventilation.
Poul Astrup, nyudnævnt laboratorieforstander, blev
hjemkaldt fra ferie og gik i gang med at udarbejde en
analysemetode, der kunne skelne mellem en respirato-
risk og en metabolisk alkalose. Det lykkedes.
De to`s indsats reddede mange patienters liv; og det
var et stort gennembrud for den kliniske kemi som
speciale.
På Rigshospitalet var der talrige laboratorier, idet der
til professor og overlægekontor hørte toilet, bad og et
laboratoriumrum. I de fleste af disse beskæftigede man
sig med fysiologiske undersøgelser, f.eks. fonocardio-
grafi, isotoptracerundersøgelser, intracardialt tryk, bæk-
kenfunktion med videre.
Klinisk kemi var primært i Medicinsk afdeling A, pro-
fessor Brøchner-Mortensen; Karen Tygstrup, Medicinsk
afdeling B, professor Erik Warburg; Anette Bylow.
Kirurgisk afdeling C, Dahl-Iversen; Kjeld Jørgensen,
Kirurgisk afdeling D, Erik Husfeldt
1`oktober 1954 blev de 2 medicinske afdelingers labo-
ratorier lagt sammen til et centrallaboratorium og Poul
Astrup udnævnt til overlæge (fra 1964 professor i kli-
nisk kemi og laboratorieeknik).
Personalet omfattede godt 20 personer herunder Karen
Tygstrup og Annelise Konstantyner, begge ledende
laboranter.
Efter nogle år blev også de kirurgiske laboratorier
lagt ind under centrallaboratoriet. En af grundene til at
det tog nogle år, var vist, at man ikke gerne så, at per-
sonalet i de 2 kirurgiske afdelinger fraterniserede.
Poul Astrups forskning i blodets syre-base status
fortsatte på RH`s centrallaboratorium. Det resulterede
i videnskabelige arbejder og ”Astrup-apparaturet”, som
gav RH og dets kliniskkemiske afdeling et fornemt ry
ude i verden og mange besøgende. Poul Astrup fik tal-
rige æresbeviser; han afsluttede sin indsats i 1985 med
bogen ”Blodgassernes, syrernes og basernes historie”
sammen med John W. Severinghaus(ref.2).
Fra at være et centrallaboratorium er det udviklet til
speciallaboratorier for: immunologi, blodtypeserologi,
klinisk biokemi, genetik, molekylær biologi, hæmato-
logi, thrombose og hæmostase, farmakologi og meget
mere. Hvilken eksplosion på kun 50 år.
Og alle ønsker fra mødet i Lægeforeningen i 1942 er
opfyldt.
Kvaliteten er sikret. Der er læger og ikke-læger som
chefer i de kliniske laboratorier; Meulengracht`s ønske
om kvindelige biokemikere er opfyldt på det smukkeste,
ligesom medicinaldirektørens forslag om diagnosesta-
tioner er opfyldt indenfor visse områder, f.eks. throm-
bose og hæmostase, molekylær biologi og genetik.
Jeg synes, billedet af Skolen i Athen, der viser de
enkelte specialister koncentreret og fordybet i hver
sit emne, alle i samme plan på Parnasset og under
Apollons lette opsyn er en rimelig symbolik.
Jeg vil derfor lykønske klinisk biokemisk afdeling med
50 års fødselsdagen og endnu mere lykønske med den
omfattende udvikling, der er sket fra centrallaborato-
rium til en hel buket af specialafdelinger.
Hjerteligt tillykke med det alt sammen.
Litteratur
1. Nordisk Medicin 77, 2822-2828; 1942
2. Astrup, Poul og Severinghaus, John W.
Blodgassernes, syrernes og basernes historie
1985. ISBN 87-16-06518-2
