..J
<
z
(!)
C/)
MEASURING
RANGE
RANGE
'
Crltlcal :region
CONCENTRATION
Fig. 4. Dose-response kurve med måleområde og
sikkerhedsområde.
tionen. Dette krrever, at aflresningerne foreta–
ges med meget korte intervaller,
f.
eks. O,
1-0,2
sek., og at pmven derfor forbliver i lysvejen
under hele forl0bet. Det er ligeledes en forud–
sretning, at patientens protein reagerer med
samme hastighed som kalibratoren.
Det må således konkluderes, at instrumen–
ter, som har den mulighed at kunne foretage
den l. allresning efter pmven er tilsat, men
inden antistoffet er tilblandet, må anses for at
vrere bedst egnet til proteinbestemmelser, ef–
tersom pmveinkubering og den egentlige an–
tigen-antistof reaktion kan optimeres separat.
Antigen-excess
Dose-response kurven kan opdeles i to vigtige
områder:
Måleområde
og
sikkerhedsområde
(figur 4).
Måleområdet
er koncentrationsin–
tervallet mellem den laveste og den h0jeste
standard (
=
standardkurven).
Sikkerhedsom–
rådet
er det område, hvor signalet fra en pmve
stadig er st0rre end signalet fra den h0jeste
standard. Her vii de fleste automatiske instru–
menter give en advarsel om at fortynde
pmven. Pmver med koncentrationer uden for
sikkerhedsområdet vii blive interpoleret på
standardkurven. Er pmvens koncentration så-
14
...J
<
z
S!
C/)
MEASURING
RANGE
CONCENTRATION
Fig. 5. Dose-response kurver optegnet med stigende
antistojkoncentrationer
(J
til 3). Måleområdet an–
givet. Sikkerhedsområde stiplet.
ledes meget h0j, vii den interpolerede vrerdi
på standardkurven helt klart bli ve for lav (an–
tigen-excess problemet).
Dose-response kurvens form afbrenger
imidlertid af forholdet mellem antigen og an–
tistof. Figur 5 viser, hvorledes kurven rendrer
sig, når antistofmrengden 0ges. Måleområdet
er her fastholdt, og man ser tydeligt, hvorledes
sikkerhedsområdet er en funktion af antistof–
mrengden.
Det greJder selvf0lgelig for enhver analyse
om at have den bedste kombination af måle–
område og sikkerhedsområde. Problemet er
blot, at måleområdet fremgår tydeligt, når
standardkurven tegnes. Sikkerhedsområdet
ses derimod f0rst, når man gennemf0rer og
optegner et fuldt dose-response forl0b. Dette
er idag kun muligt at g0re på de såkaldte
»åbne« automatiske instrumenter.
Dette var en kort prresentation af nogle af
de vigtigsie teoretiske og praktiske aspekter,
man b0r g0re sig klart ved optimeringen af
kvantitative proteinbestemmelser v. hj. a. tur–
bidimetri og nephelometri. Sådanne over–
vejelser og fors0g ligger bag det testsystem,
som er udviklet i Dakopatts' laboratorium, og
som g0r det muligt at besterorne en rrekke
Klinisk kemi
i
Norden
