kort tid kan registrere den specifikke reaktion
mellem et antigen og det korrespondrende
antistof i flydende fase. Denne immunkemi–
ske reaktion er imidlertid så hurtig, at optimal
programmering af instrumenterne er en vigtig
faktor for et trovrerdigt og reproducerbart re–
sultat.
Ved fors0g er det ikke svrert at optimere
besternruelsen af et enkelt protein, men ved
rutineunders0gelser i det klinisk-kemiske la–
boratorium ville det vrere en stor fordel , hvis
den samme standardrrekke og den samme pa–
tientfortyndning kunne bruges til bestemmel–
ser af en rrekke forskellige proteiner. De
grundlreggende principper bag et sådant inte–
greret hurtigt og nemt testsystem skal kort be–
skrives i det f0lgende.
Den klassiske prrecipitationskurve be–
skrevet af Heidelberger og Kendall i 1935 lig–
ger bag alle målinger i turbidimetri og nephe–
lometri . Da kurvens form indebrerer, at det
samme signal kan svare til to forskellige an–
tigen-koncentrationer, er det meget vigtigt al–
tid at vide, på hvilken side af kurven man
mäler. I turbidimetri og nephelometri b0r alle
målinger foretages på den venstre side af
kurven, altså i antistof-overskud. Dette er i
modsretning til de kendte gel prrecipitations–
teknikker, som starter på h0jre side af kurven
- i antigen-overskud - og bevreger sig mod
rekvivalens-zonen. Den klassiske kurve, der
beskriver signalets variation som funktion af
antigen-koncentrationen benrevnes ofte dose–
response kurven.
Turbidimetri og nephelometri er baseret på
optiske aflresningssystemer. Når en fortyndet
antigenopl0sning blarrdes med opl0sning af
det korresponderende antistof, opstår en tåget
uklarhed. Hvis lys sendes igennem reaktions–
kuvetten, vil det indfaldende lys spredes i en
vinkel i forhold til den optiske akse. Denne
vinkel er en funktion af st0rrelsen af de danne–
de komplekser og b0lgelrengden af det indfal–
dende lys. I nephelometri mäles intensiteten
af det spredte lys, mens turbidimetri er base–
ret på måling af det transmitterede lys. Idet
intensiteten af det transmitterede lys aftager
12
ved stigende antigen-antistof reaktion, taler
man i turbidimetri om, at absorbansen stiger
som en funktion af reaktionen.
Det er imidlertid vigtigt at slå fast , at den
immunkemiske reaktion i kuvetten er n0jagtig
den samme i turbidimetri og nephelometri.
Det er blot detektionsprincippet, der afg0r,
om instrumentet kaldes et turbidimeter eller
et nephelometer.
På markedet idag findes mange forskellige
typer af automatiske instrumenter, der kan
bruges til immunkemisk besternruelse af pro–
teiner. Afbrengig af deres blandeprincip kan
disse instrumenter inddeles således:
Centrifugal-analysatorer
Turbidimetri
Cobas Bio
Cobas Fara
Monarch
Encore
Multistat
statiske instrumenter
Turbidimetri
Nephelometri
Cobas Mira
Behring Nephelometric
Analyzer
Hitachi 704
BeckmanArray
Hitachi 717
Technicon RAXT
Alle instrumenter arbejder under software–
kontra!. En del af denne software g0r det mu–
ligt for brugeren at programmere instrumentet
til at foretage målingerne og den efterf0lgende
beregning i henhold til en optimeret protokol.
Det varierer imidlertid meget fra instrument
til instrument, hvor åben adgang brugeren
egentlig har til at programmere de forskellige
pararnetre i apparatet. Men netop program–
meringen af analysen (reagensvolumen, farin–
kubering, antistoftilblanding, aflresningstids–
punkter, kurvefitning og beregning) er af afg0-
rende betydning for optimale resultater.
Moderne instrumenter kan arbejde med et
af tre forskellige principper med hensyn til
reagenstilblanding og aflresningstidspunkter
for signaler.
l. /Egte preveblank (end-point måling)
Den ideelle situation fremgår af figur
l.
F0rst
Klinisk kemi
i
Norden
