18
| 4 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
Blodprøvetagning med brug af PDA
–
en sikkerhedsrevolution!
Linda Hilsted og Martin Skygge
Klinisk Biokemisk Afd. KB, Rigshospitalet, København.
Før PDA:
I 2009 gik vi i luften på Rigshospitalet med Labora-
torieinformationssystemet Labka. Det medførte en
revolution, ikke så meget på grund af Labka, men fordi
visionære og IT-kyndige kolleger og eksperter (Peter
McNair og Jens Schou-Christensen) havde sørget for at
Region Hovedstaden samtidig kunne anvende PDA’er
til brug ved blodprøvetagningen. De havde sikret, at
der var udviklet en applikation, således at en PDA
kunne bruges ved prøvetagning og kunne kommuni-
kere med Labka.
Vores personale udfører ca. 260.000 blodprøvetag-
ninger om året – mens de kliniske afdelinger tager ca.
200.000.
Vores personale er qua uddannelse trænet i
at sikre sig patientens identitet, mærke prøveglas med
de relevante og sporbare oplysninger (inden prøvetag-
ning!) – og anvende og fylde alle de rigtige glas. Det
er det kliniske personale i mindre grad uddannet til.
Hvad var hverdagen inden PDA’erne blev indført? Vi
havde ingen automatisk registrering af prøvetagerens
ID – eller hvornår prøverne var taget – eller hvornår
prøverne var ankommet til laboratoriet. Ofte manglede
et eller flere prøveglas. Og en sjælden gang (værst af
alt) blev der taget prøver på en forkert patient. De
manglende /forkerte prøveglas og forkerte patienter
forekom væsentligt hyppigere, når det kliniske perso-
nale havde taget prøverne.
Efter PDA:
Når blodprøverne er taget med PDA ved vi: Hvem der
har taget prøverne, hvornår de er taget, og hvornår
de er ankommet til laboratoriet. Alle de nødvendige
(
og korrekte) prøveglas er brugt ved prøvetagningen.
Vi behøver ikke at skanne hvert enkelt glas, men kan
modtage alle de glas bioanalytikeren har taget på sin
runde – eller klinikeren har taget med sin PDA, ved
en meget enkel og hurtig procedure.
PDA står for Personal Digital (eller Data) Assistant. For en mere detaljeret gennemgang af begrebet –
se
