8
| 4 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
Leptin og dets betydning for vedligeholdelse
af vægttab
Eva Winning Iepsen, Signe Sørensen Torekov, Jens Juul Holst
Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Leptin er et hormon, der produceres og udskilles
fra det hvide fedtvæv. Navnet leptin er afledt af det
græske ord leptos, der betyder tynd. Dette skyldes,
at man oprindelig opfattede leptin som et appetit-
hæmmende hormon. Senere har det vist sig, at
leptins funktion snarere er det direkte modsatte –
nemlig at forhindre udsultning af kroppen. Således
betragtes leptin i dag som et sultsignal, der signa-
lerer til hjernen om at spare på energidepoterne,
når kroppen er i negativ energibalance. Med erken-
delsen af leptins sult-værns-funktion er hormonets
behandlingspotentiale taget op til genovervejelse.
Det har nemlig vist sig, at leptinbehandling til over-
vægtige personer i negativ energibalance (dvs. efter
vægttab) modvirker det vægttabsaffødte sultsignal,
hvorved fastholdelse af vægttab faciliteres.
Introduktion
Med kloningen af ob-genet i 1994 og identificeringen af
genproduktet leptin blev der åbnet for ny og værdifuld
viden om regulering af kropsvægt og opretholdelse af
homeostase. Leptins produktion og udskillelse fra det
hvide fedtvæv er tæt korreleret med mængden af trigly-
cerid i fedtvævet, hvorved leptin agerer som en markør
for kroppens samlede fedtmasse. Selv små ændringer i
mængden af fedtvæv resulterer i drastiske CNS-stimu-
lerede ændringer i fødeindtaget og metabolismen samt
betydelige neuroendokrine forandringer (1).
Leptin er derfor en vigtig mediator i et feedback-
regulerende system mellem fedtvævet og centralner-
vesystemet (CNS). Feedback-systemet udgøres af tre
særskilte enheder. Den første enhed er leptin, hvis
niveau reflekterer energidepoterne – d.v.s. fedtvævs-
massen. Dernæst modtager og integrerer et hypotha-
lamisk center leptinsignalet via leptinreceptorer på
overfladen. Slutteligt omsættes leptinsignalet til et
energiregulerende respons effektueret af det sympa-
tiske nervesystem og det neuroendokrine system, med
det formål at vedligeholde kropsvægten og opretholde
homeostase (2).
Det er blevet foreslået, at leptin også produceres og
secerneres af hovedcellerne i ventrikelslimhinden som
følge af madindtag. Ved stimulering secerneres leptin
bundet til dets receptor ud i ventrikellumen, og kom-
plekset optages ved endocytose i duodenalmukosaen,
transporteres gennem cellen og frigives til blodcirku-
lationen. På denne måde kan leptinsignalering effek-
tueres kort tid efter stimulering. Det er derfor blevet
foreslået, at gastrisk deriveret leptin fungerer som
en korttidsregulator af energiindtaget og forbruget, i
modsætning til fedtvævsderiveret leptin, der er ansvar-
lig for langtidsreguleringen af energibalancen (3).
Leptinreceptor signalering
Leptinsignalet medieres af tyrosinkinasen JAK
(
janus-
tyrosine kinase)
samt transkriptionsfaktoren STAT (sig-
nal transducer and activtator of transcription) (fig. 1.).
Når leptin bindes til sin overfladereceptor, aktiveres det
cytosolære enzym JAK2, der medfører fosforylering af
leptinreceptoren selv (autofosforylering). Dette rekrut-
terer og fosforylerer STAT, der translokeres til nucleus
og her fungerer som transkriptionsfaktor for ekspres-
sionen af det appetithæmmende peptid proopiomelano-
cortin (POMC). Udover POMC-ekspression inducerer
JAK-STAT pathwayen også negativ feedbackhæmning
af leptinsignalet via SOCS3
(
supressor of cytokine sig-
naling)
(4).
