Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 24, 2012 - page 14

14
| 4 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 13)
til formål at hindre kønsmodning og graviditet under
hungerperioder (17). Studier har vist at han- og hun-
mus har lave niveauer af testosteron og luteiniserende
hormon (LH) under sult.
Leptinbehandling til overvægtige i den aktive
vægttabsproces
Set i lyset af leptins anorektiske effekt er det nærlig-
gende at udpege dette hormon som et muligt farma-
kologisk middel til behandling af fedme. Leptinbe-
handling medfører signifikante vægttab samt forbe-
dret glukosemetabolisme hos patienter med kongenit
leptinmangel og lipodystrofi, men har desværre vist
sig at have en meget begrænset effekt i behandlingen
af fedme som følge af overspisning (28).
Så meget desto mere interessant er den nylige
opdagelse, at leptinbehandling til overvægtige i den
aktive vægttabsproces reverserer kroppens forsvar af
energidepoterne og gør det dermed lettere at fastholde
et vægttab (23). Leptinbehandling hos disse mennes-
ker har vist sig at revertere ændringerne i muskelef-
fektivitet og energiforbrug (21), katekolaminsekretion
(26),
T3 og T4-sekretion (26) samt testosteron og
LH-sekretion (16).
Leptins behandlingspotentiale til vægttabsvedlige-
holdelse er undersøgt af Hukshorn et al. I dette studie
blev 22 overvægtige vægtreducerede mænd (gennem-
snitligt BMI 28,8 kg/m
2
)
randomiseret til ugentlige
subkutane injektioner med rekombinant human leptin
eller placebo i 46 dage. Undersøgelsen viste, at leptin-
behandlingen medførte yderligere vægttab og appetit-
nedsættelse sammenlignet med placebogruppen (29).
Hukshorn et al. har også undersøgt tolerabiliteten ved
leptinbehandling og konstateret, at rekombinant leptin
generelt er udmærket tolereret. Den mest hyppige
bivirkning er lokal irritation ved indstiksstedet (30).
Et andet interessant studie fra Rosenbaum et al
viste, at leptinadministration reverserer de vægttabs-
inducerede ændringer i neural aktivitet i hjerneområ-
der relateret til fødeindtag og eksekutive funktioner.
I dette studie fulgte seks svært overvægtige individer
(
BMI>30 kg/m
2
)
en lavkaloriediæt på 800 kalorier
dagligt, indtil de havde opnået et stabilt vægttab på
10%.
Det neurale respons på visuelle stimuli med hen-
holdsvis mad og ikke-mad billeder blev vha. funktionel
MRi skanning sammenlignet før og efter vægttab, og
igen efter forsøgsdeltagerne havde modtaget to dag-
lige injektioner med enten placebo eller rekombinant
leptin. Efter vægttabet var der signifikante ændringer
i den neurale aktivitet i områder af hjernen, der er
associeret med den emotionelle og kognitive kontrol
af fødeindtag, og denne aktivitet blev reverseret ved
leptinbehandlingen (31).
Studiet viser, at det er muligt at reversere de
vægttabsinducerede ændringer i den neurale aktivitet
som følge af synet af mad, ved kunstigt at øge leptinni-
veauet til niveauet før vægttab.
Leptins rolle er også blevet undersøgt ved andre
lavenergitilstande med lave leptinniveauer såsom
trænings-induceret hypothalamisk amenoré og ano-
reksia nervosa. Studier har påvist, at leptinbehandling
ved hypothalamisk amenoré genskaber menstrua-
tionscyklussen og øger koncentrationen af køns- og
thyroideahormoner. Da leptinbehandlingen også er
associeret med et lille, men signifikant, vægttab er
flere studier nødvendige for at undersøge sikkerheden
af leptinbehandling ved disse lavenergitilstande (27).
Konklusion
Vores viden om appetitregulering og energibalance er
øget mærkbart siden opdagelsen af leptin. Med den
nylige forståelse af hormonets funktion er vi mulig-
vis et skridt nærmere udviklingen af nye strategier
for varigt vægttab. Leptin er ikke det eneste hormon,
der har vist sig essentielt for appetitregulering og
homeostase. Tarmhormonet glucagon-like-peptide 1
(
GLP-1) samt andre mave-tarmderiverede hormoner
og peptider spiller også en rolle i den komplekse regu-
lering af appetit og energibalance. Dette implicerer
fremtidige behandlingsmæssige strategier, der inde-
bærer en kombination af forskellige appetitregulerende
hormoner, såsom leptin og GLP-, i vedligeholdelsen
af et vægttab hos overvægtige individer i den aktive
vægttabsproces.
Referencer
1.
Zhang Y, Proenca R, Maffei M, Barone M, Leo-
pold L, Friedman JM. Positional cloning of the
mouse obese gene and its human homologue.
Nature 1994;372:425-32.
2.
Jequier E. Leptin signaling, adiposity, and energy
balance. Ann N Y Acad Sci 2002; 967:379-88.
3.
Cammisotto P, BendayanM: A review on gastric
leptin: the exocrine secretion of a gastric hor-
mone. Anat Cell Biol 2012;45:1-16.
1...,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13 15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,...44
Powered by FlippingBook