12
| 4 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 10)
koncentrerende hormon (MCH), der medvirker til
øget energiindtag og sænket energiforbrug (17).
Moderat øgede leptinkoncentrationer medfører
intet signifikant respons, og først ved meget høje
koncentrationer sker der en reduktion i energiindta-
get pga. øget frigivelse af anorektiske peptider samt
negativ feedback hæmning via SOCS3 (17).
Leptins primære fysiologiske rolle er ifølge Leibel
et al. relateret til lave cirkulerende niveauer af hor-
monet som indikator for utilstrækkelige fedtdepoter.
Ved niveau under tærskelværdi udløses en kaskade af
kompensatoriske mekanismer med det formål at øge
fødeindtaget og reducere energiforbruget og dermed
spare på energidepoterne (17).
Leptinresistens
Svært overvægtige individer har som en konsekvens
af deres øgede fedtmasse forhøjede leptinniveauer i
plasma. På trods af dette udviser disse overvægtige
personer ikke det forventede leptinrespons – dvs. en
nedsættelse af energiindtaget. Denne observation
har ført til konklusionen, at disse personer må være
leptinresistente – dvs. ude af stand til at respon-
dere normalt på endogen eller eksogen leptin (18).
Årsagen til leptinresistens er fortsat relativ ukendt.
Der er påvist nedsat funktion af leptinreceptoren i
nucleus arcuatus, hvilket tyder på, at hypothalamus
er involveret i udviklingen af fedmeinduceret leptin-
resistens (19).
To teorier er blevet foreslået i forsøg på at fork-
lare den nedsatte leptinreceptorfunktion. Den første
teori går ud på, at leptintransporten over blod-
hjerne-barrieren er nedsat grundet “leptin-induceret
leptinresistens”. Dette indbefatter kronisk forhøjede
leptinniveauer som årsag til nedsat leptintransport
ind i CNS (og som mættes allerede ved lave plasma-
koncentrationer) og dermed nedsat funktion af
leptinreceptoren. Den anden teori foreslår, at leptin-
receptorfunktionen er nedsat pga. hypertriglyce-
ridæmi; en tilstand der ses under både sult og fedme
(5).
Endelig er overekspression eller overaktivering af
det feedbackhæmmende signal SOCS3 også en fore-
slået mekanisme bag leptinresistens, især ved fedme
forårsaget af overspisning (4).
Leptinresistens øger modtageligheden over for
fedme som følge af overspisning, hvilket yderligere
øger leptinniveauerne og dermed forværrer den
eksisterende leptinresistens (5).
Leptin og dets rolle i vedligeholdelse
af vægttab
Energiforbrug og skeletmuskel-effektivitet
I 1995 viste Leibel et al., at vedligeholdelse af en nedsat
(
eller forøget) kropsvægt er associeret med kompensa-
toriske ændringer i energiforbruget. Det vil sige ved-
ligeholdelse af en 10% nedsættelse af kropsvægten er
associeret med en 20-25% reduktion i det totale energi-
forbrug (TEE). Som en konsekvens af dette vil et tidli-
gere svært overvægtigt individ kræve 300-400 kalorier
mindre
for at opretholde den samme kropsvægt som
et aldrig overvægtigt individ med samme kropsvægt
–
og sammensætning. En reduktion på 30-40% i hvi-
leenergiomsætningen menes at være hovedårsagen til
faldet i den totale energiomsætning, og udgør dermed
hovedparten af faldet i TEE.
Nedsættelsen af energiforbruget er 10-15% lavere,
end hvad der kan forventes alene på basis af ænd-
ringen i kropsvægten (fedt og muskelvæv). Det vil
sige, at andre faktorer udover vægttab er involveret i
det drastiske fald i energiforbruget (20).
I 2011 påviste Baldwin et al., at faldet i hvilener-
giomsætningen hos en overvægtig, der har tabt sig,
bl.a. skyldes et nedsat energiforbrug i skeletmuskula-
turen. Den øgede skeletmuskeleffektivitet skyldes en
øget genekspression af myosin-isoformen I (MHCI),
der dominerer i de røde, type 1 muskelfibre. Type 1
muskelfibre er mere udholdende og har et lavere ener-
giforbrug end de mere kraftfulde og kortere virkende
hvide, type 2 muskelfibre, der stammer fra isoformen
IIx (MHCIIx) (21).
Det sympatiske nervesystem
Adskillige metaboliske processer er medvirkende til
vedligeholdelsen af en stabil kropsvægt. Disse indbe-
fatter bl.a. den totale energiomsætning, kropstempe-
ratur, fysisk aktivitet, termogenese, lipogenese samt
kardiorespiratorisk regulering. Hovedparten af disse
funktioner er reguleret af det sympatiske nervesystem
(
SNS). Studier har vist, at leptin medfører stigning i
SNS-aktiviteten i mange forskellige målorganer (hjerte,
lunger, nyre, blodkar, mave-tarmkanalen etc.) via akti-
vering af de hypothalamiske melanocortinreceptorer.
Leptin er således også medvirkende i reguleringen af
kropsvægt via stimulering af SNS (8, 22).
I det vægtreducerede stadie ses der et betragteligt
fald i SNS-tonus. Katekolaminsekretionen fra de
sympatiske nerveterminaler samt fra binyrebarken er
