![]()
31
| 4 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
Debat
Ansvarlig: Tor-Arne Hagve (tor-arne.hagve@rikshospitalet.no)
Er GUM relevant?
Per Hyltoft Petersen
1,2
, Lone G.M. Jørgensen
3
, Esther Jensen
1
, Karin Kynde
4
, Ivan
Brandslund
3
, Sverre Sandberg
2
, Marta Stahl
3
E-post: per.hyltoft.petersen@ouh.fyns-amt.dk
1. Afdeling KKA, Odense Universitetshospital
2. NOKLUS, Universitetet i Bergen
3. Klinisk Biokemisk Afdeling, Vejle Sygehus
4. Klinisk Biokemisk Afdeling, Roskilde Sygehus
Først vil vi gerne takke editor, Palle Wang, for at
give plads til denne debat vedrørende GUM; en
debat, som længe har været tiltrængt. Dernæst
vil vi takke forfatterne til de to indlæg i Klinisk
Biokemi i Norden (1, 2), der er med til at gøre denne
meningsudveksling mulig.
Indlægget fra Helge Erik Solberg er meget interes-
sant, idet, det fortæller, at GUM ikke er obligatorisk
i standarderne for akkreditering (1). Dette indlæg
taler helt for sig selv, og lægger ikke op til kommen-
tarer fra os. Det skal her tilføjes, at man i Sverige
ikke er forpligtet til at anvende GUM til metode-
usikkerhedsberegninger (meddelelse fra Anders
Kallner via CCL-SE-KLS@LISTSERV.LAB.KS.SE
06-10-03 og 07-10-03).
Vi takker René Dybkær & Lars Nielsen for det
meget detaljerede svar (2) på vores oplæg (3).
Der er selvfølgelig ingen grund til, at diskutere
ønsket om at bringe analytisk bias og impræcision
ned til et niveau, hvor de ikke forringer udbyttet af
klinisk biokemiske måleresultater. Det er ikke det
debatten handler om. Den handler derimod om,
hvordan kvaliteten af rapporterede laboratorie-
patientresultater skal beskrives i forhold til deres
kliniske anvendelse og dermed det kliniske udbytte
(”clinical outcome”).
Spørgsmålet er så, hvorvidt GUM overhovedet
kan beskrive de analytiske forhold, der er vigtige i
klinisk biokemi? Eller sagt på en anden måde: GUM
beskriver analytisk kvalitet ud fra en metrologisk
model – men har denne model og dens resultater
noget med den kliniske anvendelse at gøre?
Vi tvivler ikke på BIPM, CEN med fleres fortræffe-
lighed på mange punkter, men spørgsmålet er altså
om GUM har noget at gøre i klinisk biokemi og
anden laboratoriemedicin? I disse fag har vi brug
for relevante oplysninger, så lad os se på hvilke
oplysninger det drejer sig om:
Hvad er specielt for klinisk biokemiske resultater?
Ethvert resultat af en måling foretaget på patient-
materiale i klinisk biokemi bliver relateret til noget
andet, således at resultatet aldrig står alene. Det er
nødvendigt for den kliniske tolkning, at foretage en
sådan vurdering, hvor de 3 vigtigste relationer er at
relatere resultatet til
a. patientens eget/egne tidligere resultat(er)
b. en eller flere beslutningsgrænse(r)
c. et eller flere referenceintervaller
Kvaliteten af den kliniske anvendelse af resultaterne
afhænger af disse relationer.
Ad a
Ved monitorering søger man at skelne mel-
lem signal og støj, hvor signalet er en reel ændring
i patienten, og støjen er den spontane biologiske (og
analytiske) variation. Ved måling på et og samme
instrument er bias uinteressant for denne anvendelse.
Ved anvendelse af flere instrumenter er det forskel-
lene i bias mellem metoderne, der får betydning, men
ikke det gennemsnitlige bias. (se også Ad A).
Derimod er det vigtigt at kende størrelsen af den
tilfældige variation og vide, hvad impræcisionen
betyder for tolkningen.
Ad b
Når patientresultatet relateres til en beslut-
ningsgrænse kan man skelne mellem internationalt
